Nyt onemanshow fra Lasse Rimmer, hvor der er lagt vægt på følsomhed og intimitet.
★★★★☆☆
“Lasse Rimmer slipper sine kæpheste løs”, lyder det i programteksten, og jeg tænker, at det gør han sådan set altid – både i onemanshows, på sociale medier og i tv. Så hvad er nu det her? Jeg tror, at showet i idéfasen var tænkt mere prædikende og moraliserende, end det er endt med at være. I hans tidligere onemanshow “Nævenyttig” (2010) så vi ham for første gang vende blikket selvironisk og dybt humoristisk indad, mens han blandt andet talte om, hvordan han altid blander sig i andres sager. I showet “Komiker” (2012) så vi ham igen som en superintelligent og knivskarp komiker, der kunne tæppebombe et publikum med velskrevne jokes om dette og hint, og jeg mindes stadig hans forrygende materiale fra en gammel VHS med showet “Fem på flugt” (2003). Så hvad er nu det her?
Lasse Rimmer viser sig igen fra en ny side – denne gang som en midaldrende mand med en stoisk ro inde i Musikhuset Aarhus‘ store sal. Showet introduceres med meget blødt musik, lyset er dæmpet og blidt på scenen, og Rimmer kommer slentrende ind og gennemfører et ekstremt lav-energisk show. Der er sågar flere øjeblikke, hvor han hvisker, og salens 1.600 mennesker er helt stille og lyttende. For Lasse Rimmer er publikummernes komiker. Han behersker værtsrollen, så vi føler, at han åbner døren og lukker os ind, og så skal vi ellers bare lade, som om vi er hjemme. Samtidig formår han at give os et følsomt comedyshow, der har ambition om at forandre vores måde at leve sammen på.
Og underholdende er det også! Men den lave puls i showet gør, at vi læner os lidt mere tilbage i sæderne. Indholdet bærer præg af en tyngende aldersbevidsthed hos Rimmer, som han selvsagt formår at vinkle sjovt og spidsfindigt, og selvom der utvivlsomt skal en massiv energiudladning til at holde et så stort publikum så nært, at man reelt kan hviske sine pointer til dem, så kan man alligevel få en fornemmelse af, at showet kører i frigear og aldrig rigtigt kommer fra start.
Også til improvisation og samtale med publikum er han dygtig, og det har han bevist gentagne gange i tidligere shows. Måske er det den disciplin, han er mest driftssikker i. Men i “Kæpheste” er det tæt på at tage overhånd. Der er perioder i showet, hvor vi føler os lidt ekskluderet af den fest, som han har med publikummerne på de forreste 2-3 rækker, mens vi andre 1.500 mennesker blot sidder uden for vinduet og prøver at kigge ind.
Ikke desto mindre er Lasse Rimmer et naturligt element på en standup-scene. Vi er trygge ved ham, og han ser ud til at føle sig hjemme. Og det er vigtigt, ikke mindst for standup-genrens udvikling, at vi har sådan nogle. Crazy-comedy fik ikke rigtigt nogen plads i dansk underholdning, før Kjeld Petersen og Dirch Passer gjorde Kellerdirk-komikken kendt og elsket i det meste af landet. De blev folkelige referencepunkter, så alle kunne vurdere sin opfattelse af den nye, crazy-komiske verden ud fra Kellerdirk. I vor tids standup, hvor de unge får mindre og mindre eneret på standup-kulturen, må det være Jan Gintberg og Lasse Rimmer, der på det folkelige plan har den rolle.
Lasse Rimmer er på turné med “Kæpheste” ind til den 15. april 2016.
Medvirkende: Lasse Rimmer | Præsenteret af: FBI – Funny Business Inc.
Del med dit netværk
