Mesterligt teater med britiske impulser og klassiske kvaliteter i “Fornuft og følelse” på Aarhus Teater.
★★★★★★
På et skråt scenegulv sidder 16 skuespillere, og de nynner, brummer, synger sammen med de to musikere, og på et transparent tæppe foran dem står titlen ”Fornuft og følelse”. Igennem tæppet kan man ane de engelske 1800-tals-kostumer, og publikum sidder med en vis ærefrygt over at skulle være vidne til en teateropsætning, som skal leve op til Jane Austens klassiske roman fra 1811. En ærefrygt, som det må forventes, at de medvirkende deler. Men den intense sanseoplevelse, som introduktionen giver, får allerede hårene til at rejse sig inden for det første minut, så det tyder på, at de efterfølgende tre timers teaterforestilling bliver en positiv oplevelse.
Og det bliver i sandhed en positiv oplevelse. Forestillingen emmer af erfaring og dygtighed, og det er, som det ofte viser sig at være, gavnligt for den kollektive kunstform, som teatret er, når de skabende kunstnere bag forestillingen forstår at arbejde efter et fælles mål. Peter Langdal har iscenesat forestillingen efter sin hustru Maj-Britt Soley Langdals dramatisering af Jane Austens roman. Samtidig er scenografi, kostumer og i det hele taget forestillingens æstetik tydeligt et værk af Karin Betz, med hvem Peter Langdal flere gange har dannet kunstnerisk partnerskab med. Det er tydeligt at fornemme, at der har været tale om et ekstraordinært vellykket samspil omkring det endelige projekt blandt disse tre – både før og under prøverne.
Iscenesættelsen er både visuelt og auditivt en fantastisk rejse. Musikalsk akkompagneres forestillingen af to musikere, Josefine Opsahl (cello) og August Rosenbaum (piano og kapelmester), og de bevæger sig både inden for de klassiske toner og de elektroniske koncepter – med mærkbar indflydelse af forestillingens musikalske konsulent, den anerkendte elektroniske komponist Mike Sheridan.
På scenen bevæger skuespillerne sig rundt i fin balance med hinanden. Der skal igennem tre timer flyttes rundt på 18 medvirkende, og Langdals erfaring fra de store operaer, han jævnligt iscenesætter, skinner tydeligt igennem. Forestillingen varierer fint imellem dramatik og komik. Enhver lejlighed til en lille gimmick bliver brugt, uden at det kommer til at tage fokus fra den egentlige fortælling – som eksempelvis der, hvor den lille og sammenbøjede Sir John Middleton (Anders Baggesen) bringer sin ven, den tårnhøje Oberst Brandon (Jacob Madsen Kvols) ind på scenen, står de – blot et øjeblik – ved siden af hinanden og udstiller den åbenlyst komiske højdeforskel ligesom Fy og Bi.
Også på skuespillersiden er der store kvaliteter at finde – både hos de yngre og de mere erfarne skuespillere. Næsten ingen roller falder igennem, end ikke et øjeblik, selvom der er mange både store og små personligheder i det omfattende persongalleri. Michael Lundbye Slebsager fjoller selvsikkert sin Robert Ferrars hjem, og Sofia Nolsøe leverer en følsom og solid Elinor Dashwood. Simon Krogh Stenspil overrasker gang på gang positivt – denne gang med sin James Willoughby, og Birgitte Raaberg er elskelig som giftekniven og sladdertanten Mrs. Jennings. Vi ser også Jesper Dupont levere én af sine bedste præstationer på Aarhus Teater i rollen som Edward Ferrars.
Der er så at sige ‘ikke noget at komme efter’. Den bedste anbefaling, jeg kan give, er at tisse af, før tæppet går. Forestillingen spiller på Aarhus Teater Scala ind til den 28. maj 2016.
Af: Jane Austen | Dramatisering: Maj-Britt Soley Langdal | Iscenesættelse: Peter Langdal | Medvirkende: Sofia Nolsøe, Cecilie Stenspil, Inge Sofie Skovbo, Kim Veisgaard, Jacob Madsen Kvols, Simon Krogh Stenspil, Jesper Dupont, Michael Lundbye Slebsager, Bue Wandahl, Mette Døssing, Anders Baggesen, Birgitte Raaberg, Anna-Sofie Fredslund, Jela Natius Abildgaard, Albert Stein Ankerstjerne, Maria Brøchner og Mathilde Bang Hougård | Musik: August Rosenbaum (kapelmester og pianist), Josefine Opsahl (cellist) og Mike Sheridan (musikalsk konsulent) | Scenografi og kostumer: Karin Betz | Lysdesign: Anders Kjems | Lyddesign: Kim Engelbredt | Videodesign: Kasper Stouenborg