”Som i himlen” er en musical, som man håber, der aldrig ender

Musicalversionen af Kay Pollaks Oscar-nominerede film ”Som i himlen” savner nogle af filmens nuancer, men musikalsk er den i verdensklasse.

★★★★★☆

og Malmö Operas opsætning af musicalen ”Som i himlen” har jeg glædet mig til i månedsvis. Som et lille, utålmodigt barn. Den originale film af Kay Pollak fra 2004 er suveræn, og musikken fra musicalversionen dukker ofte op på mine sædvanlige playlister.

Men jeg blev først grebet af ”Som i himlen” i 2014, da de to teatergrupper »TEATRET« og Teater O i Aarhus sammen skabte en teaterbearbejdelse af filmen. Intens og velfortalt var den, og så var skuespiller Anna ur Konoy uforglemmelig som Gabriella. I dag, over ni år senere, kan jeg ikke høre indledningen på ”Gabriellas sang” uden at få kuldegysninger ved tanken om Anna ur Konoys fremragende og ekspressive version af den.

Forventningerne forud for premieren i Operaen i København er altså høje. Men de bliver heldigvis indfriet allerede i de allerførste minutter, hvor under ledelse af dirigent beviser, at de er den musikalske opgave voksen, og instruktør slår forestillingen an med en symbolsk og æstetisk smuk åbningsscene.

Hvad historien angår, så er den allerede fra originalfilmens side temmelig simpel. Det er personerne og deres sidehistorier, der er interessante, og i musicalversionen er det især Fredrik Kempes vidunderlige musik, der løfter oplevelsen.

Desværre giver musicalen ikke plads til de forskellige birollers historier, hvilket man altså må gå til filmen for at få glæde af. Her er det hovedpersonen Daniel Daréus og hans udvikling, der er i fokus. Dét bliver til gengæld formidlet storladent og knivskarpt. Og de medvirkende bidrager på hver sin måde med både humor og gode sangstemmer.

Den åbenlyse triumf på scenen er hos som landsbyens konservative præst, Stig, hos som den unge Lena, hos som Gabriella og hos som Daniel Daréus. Alle fire står for gribende personskildringer og gedigne vokalpræstationer igennem forestillingen.

Derudover er det ingen overraskelse, at med sin komiske virtuositet lykkes som landsbyens krejler, Arne, der trækker nogle velplacerede grin hjem, men han formår også at skildre det sårbare i karakteren. Og får nærmest med selvfølgelighed karaktermæssig fylde i rollen som Inger, der er gift med præsten, og som savner et friere liv.

Blandt de mere overraskende opdagelser i ”Som i himlen” er i rollen som Holger, der pludselig siger fra over for årtiers mobning i landsbyen, hvilket han formidler fænomenalt. Og formår i korte bidder at nuancere skildringen af Ronnie, der var Daniels mobber som barn og stadig tyranniserer, så vi når at opleve, at han indeholder mere end ren ondskab.

Men mange vigtige øjeblikke går desværre tabt, når vi ikke rigtigt lærer birollerne at kende. Det er ikke tydeligt nok, hvilke kræfter Gabriella er oppe imod i sit voldelige forhold, og den unge Lenas forliste kærlighed, som er grundlaget for hendes karakter, nævnes kun i bisætninger. Præstefruens opgør med præsten kommer helt ud af det blå, og præstens foragt for Daniel og koret er også lidt halvkvædet. For slet ikke at tale om den handicappede Thor, der på mange måder er en nøglekarakter i gruppen, men mere bliver som en gimmick i musicalen.

Denne anmelder kan derfor anbefale, at man ser filmen, før man begiver sig til Operaen for at opleve musicalen. På den måde får man alle detaljerne i historien med, og man kan lade og koristerne fra Vocalicious lægge dét ekstra lag oven på, som er musicalens absolutte styrke, nemlig musik i verdensklasse.

“Som i himlen” spiller i Operaen i København til den 28. december 2023.


Manuskript: Kay Pollak og Carin Pollak | Musik: Fredrik Kempe | Sangtekster: Carin Pollak og Fredrik Kempe m.fl. | Oversættelse: | Iscenesættelse: | Dirigent: | Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , , , , m.fl. | Scenografi: | Kostumedesign: | Koreografi: | Lysdesign: | Lyddesign: Jonas Peter Vest | Produceret af: og

Del dette indlæg