Stor skuespilkunst i Eugene O’Neills psykologiske klassiker “Lang dags rejse mod nat” i Skuespilhuset.
★★★★☆☆
Det er ikke scenografien eller de visuelle og auditive effekter, der gør “Lang dags rejse mod nat” i Det Kongelige Teater Skuespilhuset til en stor teateroplevelse. Dog er den diskrete, nøgne scenografi af Christian Albrechtsen og de fine, sanselige videoprojektioner af Natascha Thiara Rydvald med til at give forestillingen en særlig æstetik, som drager publikum imod fortællingen om den særdeles dysfunktionelle familien Tyrone.
Men det er skuespillerne, der løfter forestillingen til det sublime. Karen-Lise Mynster og Henning Jensen, i rollerne som henholdsvis moderen Mary Tyrone og faderen James Tyrone, manøvrerer med stor sikkerhed rundt i karakterernes følelsesregistre. De flankeres af Simon Bennebjerg og Peter Plaugborg som de to sønner, og disse sønners vaklende selvbilleder males uærbødigt og anarkistisk af skuespillerne, så de giver en dynamisk og stærk kontrast til forældrenes mastodontiske personaer.
Iscenesættelsen af skuespilchef, skuespiller og instruktør Morten Kirkskov er til tider mere famlende, end hvad godt er – men dette kommer mest til udtryk i begyndelsen, hvor familiens skelletter stadig er i skabet. Efterhånden som familiens historie og deres konflikter udrulles, bliver arrangementet og udtrykket mere distinkt.
“Lang dags rejse mod nat” er en klassiker af Eugene O’Neill, som skrev dette selvbiografiske drama mere end 10 år før sin død i 1953, og først i 1956 havde forestillingen urpremiere på Dramaten i Stockholm. Manuskriptets styrker i denne oversættelse af Holger Bech er i særdeleshed de facetterede replikker, som rummer så megen kærlighed og frygt på én gang, uden at det bliver usagt eller oversagt.
Forestillingen spiller i Det Kongelige Teater Skuespilhuset den 7. april til 3. juni 2017.
Manuskript: Eugene O’Neill | Oversættelse: Holger Bech | Iscenesættelse og bearbejdelse: Morten Kirkskov | Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Henning Jensen, Peter Plaugborg og Simon Bennebjerg | Scenografi: Christian Albrechtsen | Video: Natascha Thiara Rydvald | Lysdesign: Ulrik Gad | Lyddesign: Karsten Wolstad