Talbot er stadig den samme

I showet “Make Denmark Great Again” tager Simon Talbot fat på danskernes jantelovsmentalitet og opfordrer til at forfølge sine drømme.

★★★★☆☆

Simon Talbot er på turné med onemanshowet “Make Denmark Great Again”, hvor han fortæller om sin beslutning om at tage til Los Angeles for at prøve lykken med stand-up på engelsk, og ikke mindst om sine første måneder i USA.

Titlen refererer naturligvis til Donald Trumps kampagneslogan “Make America Great Again”, og derfor kan man få den tanke, at Simon Talbot i dette show vil lave politisk eller satirisk materiale om ligheder og forskelle imellem Danmark og USA. Vi ved, det ville ligne ham dårligt, men dog ville det være interessant at se denne udvikling i Talbots ellers letbenede comedy-stil.

Det er dog ikke tilfældet. Simon Talbot er, som han plejer at være, og det er måske en pointe med showet, at USA-eventyret ikke har forandret ham. Talbots comedy er sjovt for de fleste, og emnerne er generelt tilgængelige. Måske i endnu højere grad i dette show i forhold til hans tidligere onemanshows. En enkelt joke, der refererer til Alternativets flyrejser til Bornholm, sniger sig dog ind – måske lidt ud af det blå – men det klæder ham faktisk med en lille smule satire. Måske kunne vi alligevel komme til at se mere af det engang.

Men i dette show er det den jantelovske mindreværdsmentalitet i Danmark over for den amerikanske you can do it-attitude, der er temaet i showet. Simon Talbot vil gerne lære os lidt om at tro på os selv og tage chancen, hvis der er noget, vi drømmer om. Det er ikke et vanvittigt originalt tema i dansk comedy, men når udgangspunktet er Talbots egne erfaringer fra sin USA-satsning, så er det alligevel med en anderledes vinkel, end normalt.

Et visuelt, dramaturgisk show

Scenografien er måske det mest gennemførte design, vi har set i dansk stand-up det seneste årti. De amerikanske stars and stripes er blevet forenet med de rød-hvide dannebrogsfarver, og såvel løverne fra våbenskjoldet og lone stars pryder det blå-rød-hvide flag.

Med lodrette bannere og lysdioder får scenografien både udtryk og stemning, og det er på én gang storladent og hyggeligt. Selv de klassiske blå og røde lamper, der altid lyser op eller ned ad scenetæpperne til alle shows og koncerter, hvor en lokal lysmand ikke har haft tid eller evner til at finde på noget ordentligt, bliver her en forlængelse af scenografien.

Igennem showet ser vi dokumentar-agtige klip med bidder fra hans oplevelser som ny komiker i Californien. Og det lægger op til, at showet vil følge en klassisk dramaturgi; vi skal altså have fortalt historien om en jagt efter drømmen, og nu skal det vise sig, om det lykkes ham eller ej. Og faktisk er dramaturgien i showet ganske veldrejet, selvom vi imellem filmklippene kommer ud ad nogle pudsige tangenter, der ligger i periferien af det relevante for temaet.

Desværre mangler vi slutningen af historien, hvis vi skulle følge en stringent dramaturgi. I stedet slutter historien med nogle tanker om og forhåbninger for fremtiden, hvilket går an i mangel på bedre. Men vi ville faktisk lige så gerne ville have ventet et år med showet og så fået en reel afslutning på historien, når begyndelsen af den nu er blevet fortalt.

Amerikansk mentalitet i danske farver

Men i slutningen af showet vender han tilbage til temaet; vi skal være mere amerikanske i vores måde at tale om os selv og tro på os selv. Og i Danmark har vi, ifølge Talbot, oven i købet et velfærdssamfund og en sund fornuft, der gør det mindre risikabelt for os at gribe chancen og satse alt – modsat altså amerikanerne, der ikke kun tager en chance på sine egne vegne, men også gambler med sine børns fremtid.

Han løber ud i salen og spørger publikum, hvad de drømmer om, og så siger vi allesammen “go for it, you can do it!” Med rød-hvid konfetti, Dannebrog vajende på skærmen og nationalsangen strømmende ud af højtalerne lukker Simon Talbot showet ned. Og det er nok første og sidste gang, vi oplever impro-comedy til tonerne af “Der er et yndigt land”.

Det lykkes således at skabe et show, der forener Danmark og USA, ikke mindst visuelt, og som har et klart budskab og en klassisk dramaturgi. Men det bliver også et ufarligt show – både for publikum og for Talbot selv.

I virkeligheden virker det ikke, som om Talbot vil så meget andet med sit show, end at være sjov i halvanden times tid. Og er han så sjov i “Make Denmark Great Again”? Som tidligere nævnt, er han stadig den sammen, men tætheden af grin og materialets skarphed imponerede mere i hans tidligere onemanshows.

Simon Talbot spiller “Make Denmark Great Again” på turné indtil februar 2019.