ANMELDELSE: Jeg er sgu min egen, Nørrebro Teater

”Jeg er sgu min egen” hylder forskelligheden

En teaterversion af musicalfilmen “Jeg er sgu min egen” fra 1967 spiller nu , hvor imponerer i Daimis rolle.

★★★★★☆

Tør vi skille os ud fra mængden? Tør vi undre os over normerne, sætte spørgsmålstegn ved reglerne og simpelthen sætte vores hatte, som vi nu en gang vil sætte dem? Eller går vi alle sammen bare i ét med hverdagen, hvor job, sexliv og familie bliver rutinepræget og skemalagt.

I teaterversionen af musicalfilmen ”Jeg er sgu min egen” hyldes det tænkende menneske og den frie vilje med de originale sange af Klaus Rifbjerg og Bent Fabricius-Bjerre. De musikalske arrangementer er blevet mere eller mindre opdateret af , og filmen er blevet remedieret til teater af dramatiker .

En hovedrolle, der Passer

I musicalfilmen ”Jeg er sgu min egen” fra 1967, der blev instrueret af Erik Balling, var det stjernesangerinden Daimi, der i rollen som Annie Jensen insisterede på at være sig selv. På er det , der indtager den ukuelige hovedrolle.

Og man havde næppe troet, at nogen kunne være så skæppeskøn, kækt smilende og smukt storskrålende som Daimi. Men det lykkes faktisk at gøre Daimi kunsten efter – og dog være helt sin egen på Nørrebros morskabsscene.

De kendte sange som eksempelvis ”Stilleleg for voksne”, ”Ligeglad” og naturligvis ”Jeg sætter min hat som jeg vil” passer perfekt til Passer. Og det er, som om fortid og nutid mødes i denne unge skuespiller, når hun synger den melankolske ”En sæk af gode øjeblikke”.

Morskabsteater med bid i

Dramatiseringen på er slapstickagtigt komisk skrevet af . Det komiske i Munzerts manuskript understøttes fint af Niclas Bendixens opfindsomme og dynamiske iscenesættelse, hvor der både er plads til højt tempo og skrøbelig følsomhed.

Skuespillerne boltrer sig i tungebrækkere, tosserier og fysiske gags. Fra den forunderlige rutevejledning til Overovervågnings- og Opsynsdepartementet, der altså er placeret under Underovervågningsdepartementet, til de spøjse koreografier af .

En særligt skarp ser vi i den gennemgående bifigur som Annies tilsynsførende fra det regulerede samfund. Askehave mestrer her de komiske træk i både mimik og skuespil, ligesom hun agerer hjemmevant i sange og koreografier. Resten af ensemblet er ligeledes både velsyngende og velspillende, underholdende og klare i spyttet.

Men det særlige ved denne forestilling er, at det ikke kun lykkes den at være en underholdende og musikalsk teateroplevelse. Den er også det hidtil bedste bud på en forestilling, siden teaterdirektør Mette Wolf overtog ledelsen af teatret, som lykkes som både fornøjeligt og bidende morskabsteater.


Baseret på musicalfilm af: Klaus Rifbjerg | Musik: Bent Fabricius-Bjerre | Dramatisering: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , og Kapelmester og musikalsk arrangement: Scenografi: Koreografi: Lysdesign: Lyddesign: og Produceret af:

Del med dit netværk