Satirisk Erhard Jakobsen-krønike af Mungo Park
I Mungo Parks satiriske “Erhard mod monopolet” karikeres Gladsaxe-kongen Erhard Jakobsen i en underholdende og børnetv-agtig iscenesættelse.
★★★★☆☆
Vi er i festsalen på Grønnemoseskolen i Høje Gladsaxe. Lige her var Erhard Jakobsen i årene 1958-1974 borgmester, og lige her lå Danmarks Radios TV-Byen igennem fire årtier.
Og netop disse to, Erhard Jakobsen og Danmarks Radio – ikke mindst i skikkelse af programchefen Mogens Vemmer, var genstand for megen debat igennem især 1970’erne. Her stiftede Jakobsen foreningen Aktive Lyttere og Seere, der blandt andet skulle overvåge DR’s udsendelser.
Jakobsen var populær som borgmester og folketingsmedlem, men han var en torn i øjet på sin socialdemokratiske folketingsgruppe. Som kulmination på det stiftede han i 1973 partiet Centrum-Demokraterne, der ved jordskredsvalget en måned senere kom i Folketinget med hele 14 mandater.
Derfor er Mungo Parks forestilling ”Erhard mod monopolet” på egnsteaterscenen i Gladsaxe først og fremmest et eksempel på teater, vi kan identificere os med. Og det er en løjerlig oplevelse at fornemme, hvordan vi sidder lige midt i den Erhard-krønike, som Mungo Park fortæller.
Samtidigt er historien om monopolet og DR’s rolle som statsligt medie, public service-forpligtelsen og alt det dér, jo ikke mindre aktuel nu, hvor Danmarks Radio står over for en større slankekur.
Men hvad handler det om?
Desværre går ”Erhard mod monopolet” for vidt i sine bestræbelser på at fortælle historien – for det bliver til en historie om ‘lidt af det hele’. Og undervejs får koncepterne lov at flyde ud i sandet.
Forestillingen er bygget op omkring et tv-show anno 2019, hvor Erhard Jakobsen møder Mogens Vemmer til en sidste debat. Måske for at begrave stridsøksen.
Det glemmer vi imidlertid undervejs, fordi vi hvirvles igennem scener om Jakobsens politiske karriere, personlige forhold og for konceptet umiddelbart irrelevante politiske standpunkter. Det hele virker lidt som en associationsrække, som dramatikeren Lasse Bo Handberg ikke har kunnet formgive.
Til gengæld har scenografien af Karin Betz og iscenesættelsen af Peter Langdal et klart udtryk – der i øvrigt på ingen måde søger at være upartisk. Der er nemlig børneteater for alle pengene i Langdals iscenesættelse.
De medvirkende laver fjollede stemmer og driller hinanden, og i scenografien bruger de farvede puder i forskellige former, der virker lidt som byggeklodser. Det hele er altså som en udsendelse af Vemmers børnetime.
Det er både fornøjeligt og tilgængeligt teater – og på trods af den noget retningsløse dramatisering, så manøvrerer de medvirkende fint igennem forestillingen med komisk sans og en tydelig, satirisk karaktertegning.
Dramatiker: Lasse Bo Handberg | Bearbejdelse: Peter Langdal og holdet | Iscenesættelse: Peter Langdal | Medvirkende: Henrik Prip, Malin Rømer Brolin-Tani, Anders Budde Christensen og Jonas Munck Hansen | Scenografi og kostumedesign: Karin Betz | Lyddesign: Emil Bøll | Lysdesign: Mikkel Givskov | Videodesign: Emil Bøll og Jon Kort | Produceret af: Mungo Park
Del med dit netværk
