Underholdende og velskrevet katastrofeteater
Afgangsforestillingen “Katastrofen sker i pausen” er to velskrevne og velspillede enaktere, som skildrer samfundet før og efter apokalypsen.
★★★★★☆
I Aarhus Teaters ”Katastrofen sker i pausen”, som er den ene af dette års to afgangsforestillinger fra skuespilleruddannelsen på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, får vi to dystopiske og dramatisk interessante forestillinger i ét.
I pausen sker katastrofen, dommedag, ragnarok eller apokalypsen. Den oplever vi ikke – i hvert fald ikke i dag. De to enaktere, som omslutter pausen, handler til gengæld om henholdsvis tiden op til og tiden efter katastrofen.
Det er skuespiller- og dramatikerstuderende fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, som står bag disse to korte værker. Og selvom scenografien er den samme, og iscenesættelsen til dels holder sit komiske og abstrakte formsprog igennem forestillingen, så er det to overraskende forskellige bud på en kritik af det vækstorienterede samfund.
Vand i kælderen
I første akt bærer de medvirkende navne fra den nordiske mytologi. Balder er direktør i en nærmest altomsluttende koncern, og hans eneste fokus er at overtage det sidste stykke jord, der endnu ikke er ejet af koncernen.
Imens forsøger den blinde arbejdsmiljørepræsentant Høder at få direktionens fokus rettet imod indeklimaet, der er udfordret af både brand, overophedning og oversvømmelse i kælderen. Portvagten Heimdal, der altid er lige ved at trutte i trompeten, forsøger at holde vinduerne intakte, men den høje temperatur får dem til at knuse og smelte fast til gulvet.
Forestillingen er en nærmest farceagtigt komisk tragedie, som naturligvis ender med verdens undergang, da der bliver truttet i Heimdals horn.
Livets begyndelse
I anden akt er verdens befolkning blevet reduceret til en lille gruppe af mennesker i ørkenen. Med nogle frø forsøger de at genbeplante den udraderede jord med frø i det røde ørkensand. Der er en leder, et orakel, ritualer og en mening med livet.
Men verdensordenen bliver vendt op og ned, da en skjald fra havet kommer til dem og fortæller gribende historier om mennesket i verden og tiden før katastrofen. Kunsten gør sit indtog, og nu er det ikke længere lederen, der bestemmer retningen for folket. Det gør folket selv.
Denne enakter er en mere lyrisk forestilling, hvor der i forhold til dens forgænger før pausen er væsentligt længere imellem grinene, men til gengæld lidt mere håb for menneskeheden hen imod slutningen.
I kombination udgør de to enaktere en både interessant, underholdende og ganske velfortalt forestilling. Visse af de medvirkende kæmper lidt med at få replikkerne ud over rampen, men generelt er det et hold af skuespillere med en høj grad af komisk talent og en intuitiv fornemmelse for at fortælle igennem deres karakterer.
Dramatikere: Anna Skov Jensen og Nanna Plechinger Tüchsen | Iscenesættelse: Mia Lipschitz | Medvirkende: Roberta H. Reichhardt, Frederik Mansø Boutrup, Magnus Haugaard, Mathias Bøgelund, Josephine Reumert Grau, Marta Holm og Christoffer Hvidberg Rønje | Scenografi: Karin Gille | Koreografi: Kasper Daugaard | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Anton Bast | Produceret af: Aarhus Teater i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole
Del med dit netværk
