Ambitiøs musical har mistet overblikket
Mens de mange folk på scenen er upåklagelige, kikser hele det tekniske og kreative team omkring produktionen af ”The Sound of Music”.
★★★☆☆☆
Midt i Hedeland Naturpark uden for Roskilde ligger Hedeland Amfiteater. Aftensolen får bid i det klare vand i søen bag scenografien og det grønne græs på det store amfiteaters skråninger. Fra hver vores liggestol er vi parate til Miolto Arts & Musics opsætning af musicalen ”The Sound of Music” med stærke musicalkræfter på scenen.
I hovedrollen som Maria ser vi det storslåede talent Isabel Schwartzbach, som allerede har imponeret os i flere musicalroller. Og den krævende birolle som abbedissen i klostret synges formidabelt af sopran Elsebeth Dreisig. Disse to partier, samt et overraskende velsunget indspark fra den kun 20-årige Mathias Hartmann Niclasen i rollen som telegrambuddet Rolf, holder det vokale niveau højt i musicalen.
Morten Hemmingsens kaptajn von Trapp er stenhård på ydersiden og blød som smør på indersiden. Han smelter for øjnene af os, og hans vokale præstation i sangen ”Edelweiss” er i øvrigt ganske tilforladelig. Som vennen Max Detweiler, der nødigt vil vælge imellem sit østrigske ophav og den tyske besættelsesmagt, er Tommy Kenter både morsom og hjertelig. Han får en masse ”Kenter” ind i forestillingen, og den løjerlige onkel Max bliver en sand entertainer.
De syv børn i familien von Trapp er bedårende og imponerende skarpe i både sange, replikker og koreografier – fra den ældste Liesl til den mindste lille Gretl. Og de store korarrangementer har en fin klang med Ensemble Hedeland i nonnekostumer.
Overblikket er mistet
Desværre er disse mange styrker på scenen ikke nok i sig selv. Det hele skal jo også sættes sammen og skabe en helhedsoplevelse af musicalen ”The Sound of Music”. Og her fejler produktionen.
Særligt er Frank Rubæks iscenesættelse for rodet; skuespillere vader umotiveret rundt på og omkring scenen, og Nina Schiøttz' scenografi bliver brugt helt forkert – om overhovedet brugt. Og med undtagelse af dansen imellem Liesl og Rolf, der har både ynde og kreativitet, er koreografierne af Rachael Ireson generelt for uopfindsomme og uskarpe.
Man kunne nemt få en oplevelse af, at det kreative team har mistet overblikket. Det gælder imidlertid ikke Danmarks Underholdningsorkester, der under ledelse af Andreas Vetö spiller den ikoniske musicalmusik levende og præcist. Men tempoet er i flere sange alt for sløvt, og det trækker energien ud af den i forvejen lange musical.
De mange tekniske fejl i lydafviklingen på premieren er vi nødt til at forvente, at der bliver rettet op på til de efterfølgende forestillinger. For hvis vi ikke kan høre, hvad de siger og synger på scenen, så går vi glip af det bedste i musicalen.
Af: Richard Rodgers og Oscar Hammerstein II efter manuskript af Howard Lindsay og Russel Crouse | Iscenesættelse: Frank Rubæk | Medvirkende: Isabel Schwartzbach, Morten Hemmingsen, Elsebeth Dreisig, Tommy Kenter, Claus Nielsen, Anne Suppli, Randi Winther, Christina Elisabeth Mørkøre, Mikkel Vadsholt, Mathias Hartmann Niclasen, Juliette Schaufuss, Samuel Gamborg m.fl. | Musik: Danmarks UnderholdningsOrkester under ledelse af Andreas Vetö | Scenografi: Nina Schiøttz | Koreografi: Rachael Ireson | Lyddesign: Claus Pedersen | Lysdesign: Rasmus Haar | Produceret af: Miolto Arts & Music
Del med dit netværk
