Revyen har ikke fortjent at lyde så dårligt
Esbjerg Revyen 2019 er en både velfungerende og musikalsk revy, men lyden i Musikhuset Esbjerg er urimeligt dårlig.
★★★★☆☆
Esbjerg Revyen åbner med et utraditionelt nummer, hvor de medvirkende præsenteres med hver sit instrument. Det indledes af kapelmester Peter Bom på piano, og siden kommer de medvirkende ind enkeltvis med kontrabas, tromme, ukulele og trompet.
Det er jo i åbningsnummeret, vi skal få en fornemmelse af revyens tema – og i år er det altså musikken, der er i fokus i Esbjerg. Det mærker vi også ved det mere malplacerede slutnummer, der slet ikke er et slutnummer, men blot et medley af sange fra, ”da farfar var ung”.
Men det er faktisk også en ganske musikalsk revy. Desværre for revyen – og måske for spillestedet Musikhuset Esbjergs ry – lyder det ganske forfærdeligt, når det kommer ud af højttalerne.
Lydniveauerne er for ujævne – det ene øjeblik kan vi knap nok høre replikkerne, og det næste øjeblik må vi holde os for ørerne for ikke at få uoprettelige skader. Og når de alle synger sammen, lyder det, som om de ellers udmærkede stemmer først er blevet sendt igennem en kødhakker.
Om det blot skyldes en knapfejl ved teknikpulten, eller om Musikhuset Esbjerg bare ikke egner sig til musik, skal denne anmelder ikke kunne sige. Det er første gang, jeg besøger stedet. Men uanset årsagen, så har Esbjerg Revyen ikke fortjent at lyde så dårligt.
Heldigvis er der meget andet, der fungerer for revyen. Både de nye og de genbrugte revynumre virker passende aktuelle og lokale. Og de medvirkende fremfører dem ganske glimrende.
Særligt bemærker vi Merete Mærkedahl, der virkeligt mestrer at karikere sine karakterer, uden at de bliver utroværdige. Hendes vejrudsigten-fan og hendes kedelige erotikforfatter er begge både morsomme og skæve typer.
Men de fjollede karakterer tager overhånd i revyen. Flere af numrene har ikke andet gods i sig end den mærkelige udklædning, hvilket desværre giver revyen en bismag af festunderholdning. Her skal revyen altså kunne en smule mere.
Det har vi til gengæld også eksempler på i Esbjerg Revyen. I nummeret ”Hos fiskehandleren” kommer Kasper Gattrup og Merete Mærkedahl ud i en sprogligt knudret diskussion, om man kan købe fleres slags slags, hvis altså laks er en slags, og torsk er en anden slags.
Også i Jan Svarrers vise ”Kantstenen”, hvor drengen fra det laveste sociale lag sidder og håber på en ven, er der noget at tænke over. Ligesom Farshad Kholghis tekst ”Rummelighed” viser, hvordan rummelighed har tendens til at blive lige så fordomsfuld som racisme.
Vi ser altså i det store hele en velfungerende revy i Esbjerg. Så må vi håbe på, at Musikhuset Esbjerg kan gøre noget ved lyden til næste år – dette er ikke et musikspillested værdigt.
Tekster og musik af:Iscenesættelse: Michel Castenholt | Medvirkende: Merete Mærkedahl, Kasper Gattrup, Farshad Kholghi og Jan Svarrer | Kapelmester: Peter Bom | Scenografi: Jens Frausing | Produceret af: Esbjerg Revyen
Del med dit netværk
