Kunstnerisk diarré i forestillingen ”Katastrofe”
Forfatter Ida Marie Hede og instruktør Niels Erling har skabt en forestilling, der har så meget på hjerte, at vi går glip af det hele.
★★★☆☆☆
Det særlige ved konstruktionen af Teater Momentum i Odense er værd at dvæle ved, når vi skal vurdere forestillingen ”Katastrofe”. Teatret som organisation ledes og drives som de fleste andre teatre, men den kunstneriske ledelse vælges for ét år ad gangen.
Det betyder som regel, at unge og lovende scenekunstnere får mulighed for at sætte deres eget præg på dansk teater og samtidig får nogle professionelle rammer til at udforske deres egen kunstneriske profil.
Der er plads til at lege og fejle, men alligevel er der en vis opmærksomhed på og forventning til de kunstneriske ambitioner.
Med Niels Erling som denne sæsons kunstneriske leder er der i høj grad et politisk fokus på Teater Momentums sæsonprogram. ”Katastrofe” er den anden af sæsonens tre forestillinger, og her er det forfatter Ida Marie Hede, der står bag manuskriptet, mens Niels Erling selv står for iscenesættelsen.
High school-miljø
Forestillingen handler i de størst mulige træk om et fiktivt og overdrevet high school-miljø, hvor en altødelæggende katastrofe er under opsejling, mens skolens elever på den ene side råber op om problemerne og på den anden side er ude af stand til at løse dem.
Og når det er vigtigt at bemærke Teater Momentums kunstneriske model, er det, fordi ”Katastrofe” er særdeles velfungerende som musical eller musikalsk teaterforestilling. Vi bliver virkelig underholdt, kunstnerne har noget på hjerte, og konceptet udfordrer teaterbranchen. Men vi giver også ekstra lang snor, fordi vi ved, at vi på Teater Momentum træder ind i et slags laboratorium.
For som helhed er ”Katastrofe” en forestilling, som mest af alt drukner sig selv i sin egen kådhed. Der er politiske budskaber, satiriske elementer og skarpe tidsbilleder, men de bliver leveret til os som en syndflod af, hvad man bedst kan beskrive som kunstnerisk diarré.
Sprogligt overskud
Ida Marie Hede har skrevet en tekst med sprogligt overskud, der fungerer fint på replikniveau – og i øvrigt med særdeles sjove sangtekster og pointer. Men hvad forfatteren i virkeligheden ønsker at sige med sin tekst, er mildest talt uklart.
Niels Erlings iscenesættelse er konceptuelt gennemført og formår at få forestillingen til at virke nogenlunde sammenhængende. De robotagtige bevægelser og de absurde karakterer er klare i udtrykket. Men der er mere fokus på at udfordre os som publikum end på at forløse teksten og fortælle en historie.
Alligevel går vi som sagt fra Teater Momentum med en følelse af at være blevet underholdt. Vi vil gerne se mere af det – vi vil gerne udfordres. Men vi har simpelthen brug for at kunne forstå, hvad meningen er med det hele.
Dramatiker: Ida Marie Hede | Iscenesættelse: Niels Erling | Medvirkende: Viktor Pascoe Medom, Mette Gadeberg Gregersen, Jakob Femerling Andersen, Emil Veber Rasmussen og Emma Silja Sångren | Scenografi: Lise Marie Birch | Kostumedesign: Tytti Sofia Hongisto | Koreografi: Gunilla Lind | Lysdesign: Marcus Philippe Gustafsson | Lyddesign: Rasmus Juncker | Produceret af: Teater Momentum
Del med dit netværk
