Professionel revy med høje ambitioner
Det unge revytalent Lukas Birch slår dørene op til en ny revy i Danmark, men der er ikke meget ungdommelighed over ”Jægerspris Revyen 2020”.
★★★★☆☆
Lukas Birch er kun 20 år, og han har allerede været dybt inde i hjertet af dansk revy i flere år. Han har arbejdet backstage på, skrevet tekster til og medvirket i flere af de professionelle revyer. Nu er han direktør for Danmarks nyeste professionelle revy, Jægerspris Revyen, der havde premiere den 1. februar.
Og der er ingen tvivl om, at ambitionerne er høje i Jægerspris. Lukas Birch står selv på scenen sammen med skuespilleren Anne Karin Broberg, og revyen er instrueret af Michel Castenholt. Derudover medvirker Christian Berg som ene musiker. Han fik ved sidste års Revyernes Revy tildelt titlen som Årets Komponist. Professionalismen er ikke til at tage fejl af.
Man skulle dog tro, at når revyen ledes – og i høj grad skrives – af et så ungt revytalent, ville der være en lyst til at eksperimentere med genren. Men Lukas Birchs svaghed er, at han er for forelsket i den klassiske revy, og derfor bliver ”Jægerspris Revyen 2020” for traditionel allerede fra første færd.
Den indeholder både en følsom vise, en forvekslingsdialog, en brexit-kommentar og en indvandrersketch. Intet nyt under solen. Men kvaliteten af de enkelte numre er generelt udmærket, og nogle af numrene fæstner sig da også til hukommelsen efter revyen.
Særligt er to numre med tekst af Pippi O’hara fortrinlige: Den ene er en kommentar til nedskæringerne på sygehusene, hvor fru Madsen har problemer med at få at vide, hvordan det går hende; den anden er en crazykomisk tekst, hvor en midaldrende kvinde advarer andre kvinder om organtyveri, fordi hun gentagne gange har vågnet om morgenen og opdaget, at hendes krop ikke længere ligner sig selv.
Disse numre er beviser for, hvor meget en god revytekst kan gøre, samt hvor meget en revyskuespiller skal kunne af både replik- og mimikkunst. Organtyveriofret bliver forrygende komisk spillet af Anne Karin Broberg.
Lukas Birchs register som skuespiller er stadig for snævert til de store karakterudskejelser, og derfor er det prisværdigt, at han stort set holder sig fra det. Til gengæld er han yderst komfortabel på scenen i de mere underspillede roller og som revyens frontfigur. Og Christian Berg imponerer med en sang om pianistens mening. Den er godt nok snuppet fra ”Ganløse Revyen 2019”, men den er værd at høre igen.
Det er altså tilsyneladende ikke de store revolutioner, der kommer til at udspringe fra den nye revy i Jægerspris. Men Lukas Birch får ufatteligt meget ud af ganske lidt. Det er en lillebitte revy med store ambitioner. Og det har en professionalisme, som andre professionelle revyer kan tage ved lære af.
Tekster og musik af:Iscenesættelse: Michel Castenholt | Medvirkende: Lukas Birch, Anne Karin Broberg og Christian Berg | Scenografi: Lukas Birch | Lyd- og lysdesign: Thomas Goschebart | Produceret af: Jægerspris Revyen