ANMELDELSE: På loftet sidder krisen, Café Liva

”På loftet sidder krisen” imponerer både musikalsk og komisk

Der er både platte sketcher, gode sange og skarpe replikker i julekabareten ”På loftet sidder krisen”, der spiller på i Nyhavn.

★★★★★☆

Det lille kabaretteater i Nyhavn, , fortsætter sin stærke juletradition med en satirisk revyforestilling med nissehuer på. Det er teaterchefen selv, der står for teksterne og iscenesættelsen, og han står på scenen sammen med skuespiller og musikerne og .

Tilsammen står de fire herrer for en underholdende, skarpt satirisk og ikke mindst særdeles musikalsk forestilling i skæret fra julekugler og glitterstjerne som hyggelig dekoration.

Vi begynder med en optræden fra det studentikose kor med ordblinde studentersangere, der bøvler med at få stavet sig igennem “spegesild”. Og disse korindslag kommer igen flere gange i forskellige varianter. Særligt dumt og vellykket er astmatikernes og allergikernes studenterkor, der kun består af én stakåndet sanger, som allerede må give op efter første linje: “Der er noget i luften…”

Mange numre har den samme crazykomiske stil. Og mens idégrundlaget er af svingende kvalitet, så synes man at lykkes med at overdrive og skrue op, indtil komikken virker. Den får i hvert fald ikke for lidt, når synger tyrolerpop i Hansi Hinterseer-stil, eller når som dyster præst med stor patos læser et aktuelpolitisk omskrevet juleevangelium op.

Men der er bestemt også plads til alvor. For det er jo , der står bag, og han pakker ikke tingene ind. Tag for eksempel åbningssangen, hvor en linje som “mens børn bli'r skudt i Betlehem, så ligger vores og sover” understreger forestillingens bid. Eller den klassiske butikssketch, hvor en mand kommer ind for at købe en koran og en engangslighter.

Tidens emner går med andre ord ikke ubemærket forbi i julekabareten ”På loftet sidder krisen”.

Vi ser de to skuespilleres tekniske kunnen udfolde sig, når de sidder som et par fulderikker til firmajulefrokosten og diskuterer landbrug og iltsvind, mens konsonanterne slår knuder på tungen. Og sammen med og Morten Wedendahls dygtige akkompagnement og musikalske arrangementer bliver forestillingen især musikalsk særdeles vellykket.

Man går altså ikke galt i byen ved at stikke hovedet indenfor hos i Nyhavn og få til satirisk krydderi i den ellers så søde juletid.

Forestillingen spiller i København til den 22. december 2023.


Tekst og iscenesættelse: Musik: og m.fl. | Medvirkende: , , og | Scenografi: | Lysdesign: Lyddesign: Produceret af:

Del med dit netværk