Katapult har fundet meningen med livet

Den tynde nærdødshistorie i ”Anna, Walk With Me” går an, fordi iscenesættelsen bygger på stemningsfulde billeder og sublim dukkeførerkunst.

Døden er ikke noget nyt emne på teaterscenen. Tværtimod. I en lang række af Shakespeares forestillinger dør de i hobetal, og det er nærmest en disciplin i sig selv som skuespiller at dø på shakespearesk. Og døden har alle dage været forbundet med mytologi og filosofi – også på teatret.

Artiklen fortsætter …

Vælg din pris

Denne artikel er kun for abonnenter. Log ind her, eller opret et abonnement for at læse videre. Du bestemmer selv, hvor meget du vil betale om måneden.

Du får ubegrænset adgang til alle anmeldelser og artikler. Abonnementet fornyes automatisk hver måned. Du kan opsige abonnementet når som helst.

Denne artikel omhandler: Anders Kjems, Anna Ur Konoy, Elias Blicher, Julie Ben Semmane, Julie Petrine Glargaard, Kasper Daugberg, Marcus Aurelius Hjelmborg, Odin Teatret, Petra Berg Holbek, Rolf Søborg Hansen, Teater Katapult, Torben Dahl