En fysisk velkørende Frank Thiel i ‘Bilisten’

Fra Mungo Park Kolding besøger forestillingen “Bilisten” Teater Katapult i Aarhus. Forestillingen er en monolog med Frank Thiel om en eksemplarisk bilists deroute fra færdselslovlig til uforsvarlig.

Ikke mange forestillinger handler om trafik. På dén vis skiller forestillingen sig ud fra mængden. Og naturligvis handler forestillingen “Bilisten” ikke kun om at køre bil.

Vi følger skuespiller Frank Thiels entusiastiske bilist, der først beundrer trafikkens systematik, og siden foragter de ridser i lakken – både lovgivningen og de andre bilister – der får det hele til at gå i stå.

Vi kender det selv

Og de fleste af os kender oplevelserne fra bag rattet. Vi forsøger at manøvrere fornuftigt og sikkert igennem trafikken, mens alle de andre tilsyneladende kun er kommet ud på vejene for at besværliggøre det for os.

Det er en djævel, der kan dukke op i os! Men selv når vi forsøger at kommunikere vores frustration til vores medtrafikanter på den mest omfavnende og velmenende måde, bliver det misforstået som en kritik, og man får et fornærmet ansigtsudtryk eller en udstrakt langefinger tilbage.

Alle andre er idioter, lærer vores ‘helt’ os fra førersædet. Og derfor handler “Bilisten” om alt muligt andet end trafik. Den handler om at være menneske i et fællesskab – om at leve som flokdyr og være herre dårlig til det.

En simpel forestilling

Man skal altså ikke have professorhatten spændt ret stramt om ørerne, før man forstår, at det ikke er bilen, der er i centrum i “Bilisten”. Og med den præmis taget i betragtning, så bliver der talt rigtigt meget om biler og færdselslov i forestillingen.

Teksten er morsom og godt arrangeret af manuskript-teamet Kristian Hallberg, Viktor Tjerneld og Lasse Bo Handberg. Men den savner dybde og nuancer, der kan give mulighed for andre tolkninger end ‘trafik = samfund’.

Frank Thiel som fysisk solist

“Bilisten” er en monolog med Frank Thiel som ene mand på podiet. Han udøver i denne forestilling et fysisk skuespil i en grad, som denne anmelder ikke har oplevet hos ham før på Mungo Park Kolding. Det klæder ham gevaldigt!

Mimisk og gestisk minder han pludseligt i denne forestilling om Dirch Passer og Ove Sprogøe – især i forening, når de var allermest fysiske udi reklamefilm og lystspil. Der er ikke tale om crazy-komik, men der er tale om uhyre præcise udtryk.

Bedre end lakridser

Forestillingen er velproduceret visuelt – ikke mindst i kraft af scenografien af Katrine Gjerding, hvor toppen af en kube svæver lydløst op og ned i luften. Skuespilleren er i topform, og teksten er på replikniveau ganske skarp og velsmurt.

Måske er de indskrænkede tolkningsmuligheder begrænsende for publikums oplevelse af scenekunsten. Eller måske er de befriende for den personlige perspektivering til forestillingen. Hvis ‘trafik = samfund’, så er det jo både snævert og bredt på én gang.

I hvert fald er “Bilisten” mest af alt seværdig på grund af Frank Thiels fysiske udfoldelser. Budskabet kunne lige så vel have stået i toppen af en Gajol-æske. Heldigvis er et godt skuespil langt mere stimulerende end lakridser med frugtsmag. Og “Bilisten” er et godt skuespil.

Manuskript: Kristian Hallberg, Viktor Tjerneld og Lasse Bo Handberg | Iscenesættelse: Viktor Tjerneld | Medvirkende: Frank Thiel | Scenografi: Katrine Gjerding | Lysdesign: Mårten K. Axelsson | Lyddesign: Ida Jacobsen | Produceret af: Mungo Park Kolding