ANMELDELSE: Brun mands byrde, Aarhus Teater

Morsom og debat-pirrende samfundssatirisk comedy-neger-foredragsteater med forfatter, pakistaner og skuespiller .

★★★★★☆

giver os alle både god samvittighed og dårlig samvittighed, og han manipulerer os igennem en 90 minutters monolog om , om fremmedhad og om indvandreres evige smutvej til kulturstøttekroner via andres dårlige samvittighed, så længe det hedder noget med integration. Forestilling er i et spændingsfelt imellem fiktion og selvbiografi. På den ene side har vi ondt af ham og hans forældre, fordi de ikke bare kunne være en helt almindelig lille familie, men i stedet var identificeret som halvt danske og halvt pakistanske. For derefter på den anden side at blive flove over os selv, fordi vi ved at have ondt af ‘dem’ selv sætter ‘dem’ i bås og gør ‘dem’ til de mindre selvstændige ‘dem’.

Og derfor er der kun os, og vi bliver ramt af projektørerne. De kulturradikale teatergængere og hr. og fru Grå. Og anmelderne får også en tur. Og alle bibliotekarer, der enten hedder Birthe eller Bente med pagehår. Og Emmet Feigenberg og Yahya Hassan får en tur.

Hassan Preisler Foto: Mathilde Bech

Foto: Mathilde Bech

Og tempoet er højt, og man skal holde tungen lige i munden, for der er ikke mange ophold i Hassan Preislers ordstrøm, men til gengæld er der guf til enhver sprognørd. Det er tydeligt, at teksten er skrevet af en forfatter. På trods af det umiddelbart kaotiske udtryk, forestillingen har, står der en meget organiseret bag dramatikken, der hurtigt bliver foldet ud i alle retninger, så man til sidst vakler i midten af informationer og manipulationer, for derefter struktureret at blive samlet op igen. En usædvanlig gennemtænkthed er der i “Brun mands byrde”.

Og som solist tordner han rundt på scenen i Studio. Han fylder hele scenen, også ud over scenekanten. Han får publikum inddraget helt fra starten i en akavet-komisk håndsoprækningssituation til spørgsmålet om, hvor mange der har læst Hassan Preislers bog. Og vi forstår lynhurtigt hans komik, som er … ja, meget dansk. “Jeg elsker øl og pølser,” siger han flere gange. Og vi elsker at grine af os selv, når vi er upassende over for de brune danskere, fordi så er det jo ikke ligefrem deres hudfarve, vi griner af. Og mon ikke de fleste af os kan genkende visse ubetingede tanker, der bliver belyst i Hassan Preislers underholdende monolog?

Forestillingen blander sig genremæssigt med comedy og foredrag, hvilket er en interessant udvikling at tage som forfatter – forestillingen bliver på den måde en slags fortsættelse eller forlængelse af bogen. “Brun mands byrde” spiller på Aarhus Teater Studio til den 4. oktober 2014.


Tekst: Iscenesættelse: Scenografi: Medvirkende: | Produktion: og S/H

Del med dit netværk