ANMELDELSE: Cirkusrevyen 2023

Cirkusrevyen har måske aldrig været smukkere

Det kunne godt ligne starten på en ny æra for , der imponerer med originale numre, wow-scenografi og nye koryfæer på scenen.

★★★★★★

Det er ingen hemmelighed, at Ulf Pilgaards pensionering efterfulgt af Lisbet Dahl og James Prices pludselige og lidt løjerlige hop over til det reetablerede Tivolirevyen, har sået tvivl om Cirkusrevyens plads på toppen af dansk revy. Og da stormen Otto i februar rev teltdugen på Bakken i stykker, så det efterhånden sort ud for revyen.

Men ikke bare overlever – nej, den overleverer!

Åbningsnummeret drager en parallel imellem 1920’erne og 2020’erne som det festlige efterkriseårti. Den parallel har scenografen dyrket i et art deco-inspireret, guldbelagt, glitrende og glinsende lækkert showudtryk med påfugle på siden og franske volierer til orkestret. Og alt sammen i den detaljerige og ekstremt gennemførte stil, som kendetegner . Det gør formentlig dette års til den smukkeste nogensinde.

Cirkusrevyen 2023 - Foto: Henrik Petit

Koreografen har overgået sig selv i originalitet både i de danseintermezzi, der altid er i imellem sketchene, og i de mange musikalske numre igennem forestillingen. Her er ikke et eneste trin automatisk eller forudsigelig, men levende og opslugende.

Også revynumrene er overordentligt originale i denne sæson og lægger nærmest demonstrativt en ny tone an, som giver revyen lidt mere karakter af varieté, uden at det overhovedet går på kompromis med revygenren. Hvad angår idéerne, så er der også kun ganske få traditionelle revysketcher, mens hovedparten af numrene har kant, musikalitet og nerve.

Ikke mindst er satiren i dette års usædvanligt udtalt. Vi bliver smerteligt opmærksomme på de såkaldte syriensbørn al-Roj-lejren, på problemerne i sundhedsvæsenet, samt på kritikken mod Mette Frederiksen og midterregeringen. Samtidig får både Støjberg-støtterne i Jylland og Irma-hykleriet i København et fur. Og det klæder revyen at bruge sin store stemme så distinkt.

Selvom revyen i år må undvære sine legender, Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl, så skorter det altså ikke på koryfæer på scenen. , som i flere tidligere sæsoner af har givet den som både skuespiller og instruktør, er tilbage og indtager sammen med elskelige, skæve og skarpe en naturlig plads i revyens front.

Gengangerne , der med sin 14. sæson efterhånden er blevet synonym med , og , der allerede er kendt for sine sublime Mette Frederiksen-parodier, får også selskab af skuespiller og musicalperformer Mads Knarreborg, der er overordentligt velsyngende og også trækker på sin erfaring fra andre revyscener.

Tilsammen udgør de fem et stærkt, alsidigt, grundkomisk og musikalsk hold, der jonglerer med både dialekter, ballader, dansetrin, groteske karakterer, stille viser og veltimede vittigheder.

, der som instruktør også er ny i -sammenhæng, udviser her en enestående evne til at få et overordnet koncept, show-elementer, humor og personinstruktion til at gå op i en højere enhed. Hun har virkelig samlet , der ser ud til at være på vej ind i en ny æra. Dermed er sæson 2023 et absolut must-see denne sommer.

Forestillingen spiller i Teltet på Bakken til den 27. august 2023.


Tekst og musik:Iscenesættelse: Kapelmester: | Koreografi: | Medvirkende: , , , og m.fl. | Scenografi: | Kostumedesign: Lyddesign: | Lysdesign: | Produceret af:

Del med dit netværk