Cirkusrevyen har måske aldrig været smukkere

Det kunne godt ligne starten på en ny æra for Cirkusrevyen, der imponerer med originale numre, wow-scenografi og nye koryfæer på scenen.

★★★★★★

Det er ingen hemmelighed, at Ulf Pilgaards pensionering efterfulgt af Lisbet Dahl og James Prices pludselige og lidt løjerlige hop over til det reetablerede Tivolirevyen, har sået tvivl om Cirkusrevyens plads på toppen af dansk revy. Og da stormen Otto i februar rev teltdugen på Bakken i stykker, så det efterhånden sort ud for revyen.

Men Cirkusrevyen ikke bare overlever – nej, den overleverer!

Åbningsnummeret drager en parallel imellem 1920'erne og 2020'erne som det festlige efterkriseårti. Den parallel har scenografen Benjamin la Cour dyrket i et art deco-inspireret, guldbelagt, glitrende og glinsende lækkert showudtryk med påfugle på siden og franske volierer til orkestret. Og alt sammen i den detaljerige og ekstremt gennemførte stil, som kendetegner Benjamin la Cour. Det gør formentlig dette års Cirkusrevyen til den smukkeste nogensinde.

Koreografen René Vinther har overgået sig selv i originalitet både i de danseintermezzi, der altid er i Cirkusrevyen imellem sketchene, og i de mange musikalske numre igennem forestillingen. Her er ikke et eneste trin automatisk eller forudsigelig, men levende og opslugende.

Også revynumrene er overordentligt originale i denne sæson og lægger nærmest demonstrativt en ny tone an, som giver revyen lidt mere karakter af varieté, uden at det overhovedet går på kompromis med revygenren. Hvad angår idéerne, så er der også kun ganske få traditionelle revysketcher, mens hovedparten af numrene har kant, musikalitet og nerve.

Ikke mindst er satiren i dette års Cirkusrevyen usædvanligt udtalt. Vi bliver smerteligt opmærksomme på de såkaldte syriensbørn al-Roj-lejren, på problemerne i sundhedsvæsenet, samt på kritikken mod Mette Frederiksen og midterregeringen. Samtidig får både Støjberg-støtterne i Jylland og Irma-hykleriet i København et fur. Og det klæder revyen at bruge sin store stemme så distinkt.

Selvom revyen i år må undvære sine legender, Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl, så skorter det altså ikke på koryfæer på scenen. Niels Olsen, som i flere tidligere sæsoner af Cirkusrevyen har givet den som både skuespiller og instruktør, er tilbage og indtager sammen med elskelige, skæve og skarpe Bodil Jørgensen en naturlig plads i revyens front.

Gengangerne Niels Ellegaard, der med sin 14. sæson efterhånden er blevet synonym med Cirkusrevyen, og Merete Mærkedahl, der allerede er kendt for sine sublime Mette Frederiksen-parodier, får også selskab af skuespiller og musicalperformer Mads Knarreborg, der er overordentligt velsyngende og også trækker på sin erfaring fra andre revyscener.

Tilsammen udgør de fem et stærkt, alsidigt, grundkomisk og musikalsk hold, der jonglerer med både dialekter, ballader, dansetrin, groteske karakterer, stille viser og veltimede vittigheder.

Joy-Maria Frederiksen, der som instruktør også er ny i Cirkusrevyen-sammenhæng, udviser her en enestående evne til at få et overordnet koncept, show-elementer, humor og personinstruktion til at gå op i en højere enhed. Hun har virkelig samlet Cirkusrevyen, der ser ud til at være på vej ind i en ny æra. Dermed er sæson 2023 et absolut must-see denne sommer.

Forestillingen spiller i Teltet på Bakken til den 27. august 2023.

Tekst og musik:Iscenesættelse: Joy-Maria Frederiksen | Kapelmester: Joakim Pedersen | Koreografi: René Vinther | Medvirkende: Mads Knarreborg, Niels Ellegaard, Merete Mærkedahl, Bodil Jørgensen og Niels Olsen m.fl. | Scenografi: Benjamin la Cour | Kostumedesign: Rikke von Qualen | Lyddesign: Tim Høyer | Lysdesign: Malthe Haugaard | Produceret af: Cirkusrevyen

Del med dit netværk