Teatret Slotsgården stortrives i 6-stjernet sommerfarce
Efter en våd nat i Paris hober problemerne sig op i Teatret Slotsgårdens hysterisk morsomme farce “Damen fra natcaféen” af Georges Feydeau.
★★★★★★
Paris. Maxim’s og Moulin Rouge. La Belle Époque. Vi befinder os lige midt i det hele i franske Georges Feydeaus groteske farce “Damen fra natcaféen”, der fik premiere i 1899 på Théâtre des Nouveautés med det festlige, parisiske natteliv som kulisse. Ikke sjældent fortsatte festen på Maxim’s, når forestillingerne på Théâtre des Nouveautés var slut. Og måske var det netop sådan, Georges Feydeau fik idéen til sit stykke med originaltitlen “La Dame de chez Maxim”.
Forestillingen begynder hjemme hos hovedpersonen, den respekterede læge og afholdsmand Lucien Petitpont, der ifølge hushovmesteren Etienne kun drikker tonicvand med en smule citronsaft, når det skal være festligt. Han er lykkeligt gift med den gudfrygtige Gabrielle Petitpont og er i øvrigt en del af den parisiske elite med aristokratiets top som venne- og klientkreds.
Men denne dag er alting anderledes. I stuen ligger møbler og halvtomme flasker hulter til bulter, og Lucien, der sædvanligvis vågner tidligt, er ved middagstid stadig ikke stået op. Fra under en sofa, der er vendt på hovedet, kommer han endelig ud. Temmelig omtumlet. Efter en festlig aften med kollegaen Montgicourt på Maxim’s har han ikke blot pådraget sig en sjælden promille, men også – viser det sig – en letpåklædt syngepige, der ligger i Petitponts ægteseng.
Nu er gode råd dyre. Vores uheldige hovedperson tyer straks til en lille, hvid løgn for at undgå problemer – men på ægte farcefacon afføder løgnene kun nye problemer og flere løgne. Efterhånden har vores hovedperson indhyllet sig selv og hele sin omgangskreds i så mange bortforklaringer, at enhver, der træder ind ad døren, potentielt kan få hele korthuset til at vælte.
Således er “Damen fra natcaféen” et ærkeeksempel på farcegenrens sneboldeffekt, der med absurde, groteske og overdrevne situationer opbygger et tiltagende kaos og – når det virkelig lykkes – får os til at gispe efter vejret af grin. Og dét er farcens primære opgave.
Som skabt til Slotsgårdens udtryk
Det lykkes ikke mindst, fordi teksten i høj grad vækkes til live i hænderne på instruktør Johan Sarauw og de medvirkende. Hos Teatret Slotsgården har man siden 2012 bearbejdet og moderniseret de gamle komedieklassikere med udgangspunkt i mestrene Molière og Ludvig Holberg.
Georges Feydeau er i dansk sammenhæng ikke lige så navnkundig, men ikke desto mindre er hans farce som skrevet til Teatret Slotsgårdens spraglede udtryk og frivole stil. De giver, som man siger på moderne dansk, ingen fucks for gode manerer og fisefornemme teaterfornemmelser. Og dog står de med fødderne solidt plantet i teaterhistorien og med respekt for både forlægget og traditionen.
De opfinder ikke den dybe tallerken, men genbruger århundreder gamle virkemidler, som vi (desværre) har tendens til at betragte som forældede. Og de gør det med en ungdommelighed og nerve, der passer til tiden, ligesom deres tekstbearbejdninger ikke bliver et ekko fra fortiden, men en aktuel og tidssvarende stemme.
Skuespiller og teaterleder Jacob Moth-Poulsen er eksplosiv i rollen som Lucien Petitpont, og han får os dygtigt viklet med ind i løgnene, så vi mærker panikken brede sig i os, mens han med spændt underlæbe forsøger at påhitte en ny udvej. Omkring ham huserer et større persongalleri gestaltet af syv skuespillere, der med vidt forskellige greb tør give deres karakterer fuld smæk på de overdrevne karikaturer, uden at de hver især falder igennem eller stikker ud.
Iscenesættelsen bliver desværre lidt for kaotisk indimellem, ligesom det visuelle udtryk i sammenligning med tidligere forestillinger kunne have være mere velovervejet. Men ikke mindst med tanke på det store persongalleri, der hele tiden skal gå ind og ud ad de rigtige døre for at drive handlingen fremad, har der uden tvivl været nok at se til i iscenesættelsen. Og Johan Sarauw har formået at skabe mening i galskaben, hvilket ikke er så lidt endda.
“Damen fra natcaféen” er en hysterisk morsom forestilling, der passer perfekt til Teatret Slotsgårdens stil og udtryk, og forhåbentlig er den klassiske farce en genre, vi kommer til at se meget mere til hos dem i fremtiden.
Forestillingen spiller udendørs på Odense Slot til den 21. august 2021 – med en afstikker til Kunsten i Aalborg 24.-29. juli 2021.
Af: Georges Feydeau | Bearbejdelse: Johan Sarauw og holdet | Koncept og scenografi: Johan Sarauw og Jacob Moth-Poulsen | Iscenesættelse: Johan Sarauw | Medvirkende: Jacob Moth-Poulsen, Thomas Diepeveen, Kristian Rossen, Rebecca Rønde Kiilerich, Carla Viola Thurøe, Niels Skovgaard Andersen, Mathilde Lundberg og Martine Levinsen | Kostumedesign: Olivia Hetman | Produceret af: Teatret Slotsgården
Del med dit netværk
