“Dance of the Vampires” kan ikke reddes
Selvom Det Ny Teater gør, hvad det kan for at redde den, så er ”Dance of the Vampires” så dårlig, at den aldrig skulle have set dagens lys.
★★★☆☆☆
Blodet strømmer ud fra bidemærkerne i halsen. ”Dance of the Vampires” er en dunkel vampyrmusical med både uhygge og romantik. Men den er simpelthen så rædselsfuld, hvad angår både musik og manuskript, at ingen – ikke engang Det Ny Teater – kan gøre den til en succes. I hvert fald ikke, så længe man forsøger at tage den alvorlig.
For dét gør de på Det Ny Teater. Sangstemmerne og dansebenene umager sig med at imponere. Scenografien er bogstaveligt talt højspændt med sit gotiske vampyrslot fra krypt til spir. Og musikken er skarpt spillet af Det Ny Teaters orkester.
Men musicalen skulle have været kistelagt allerede efter sin urpremiere i Wien i 1997. Rent musikalsk hænger den slet ikke sammen, som den kombinerer klassiske musicalballader med pop-, rock- og klassisk musik. Og her er ”kombinerer” endda en overdrivelse, for det virker snarere som et lydligt harmonikasammenstød, der ikke vil høre op.
Når historien virker bedst, er det også noget, vi har set tusind gange før: To unge og smukke mennesker mødes, og de er som skabt for hinanden. Men i mørket findes en mystisk mand, som både charmerer og forfører den unge kvinde, hvilket bliver fatalt for hende. Man behøver næppe at sige mere end ”Phantom of the Opera”.
Men udenom ligger en historie om en Einstein-agtig videnskabsmand, der forsøger at bevise vampyrernes eksistens, samt noget med en kro, der serverer alt med hvidløg for en sikkerheds skyld. Det er så ligegyldigt for både historien og for os, at vi helst var det foruden.
Livet i behold
Den slags kan ikke danses eller synges væk, og Det Ny Teater har derfor først og fremmest fejlet ved at vælge musicalen til sæsonprogrammet. Skulle det gøres, skulle man have set til Aarhus Teater og Odense Teaters opsætning af ”The Rocky Horror Show” sidste år, hvor fortællingen fik fuld skrue på kitsch, gags og sex. Den ironiske distance kan i visse tilfælde klæde teatret.
Jo, det er en smuk forestilling, som Det Ny Teater har produceret, og blandt de medvirkende finder vi flere fine præstationer. Peter Jorde er tilpas selvsmagende og bestialsk som overvampyren Grev von Krolock, mens Kim Hammelsvang er imponerende speed-syngende og løjerlig som professor Abronsius. Men ikke mindst lægger vi mærke til den stærke vokal og det perfekt drengede udtryk hos Søren Torpegaard Lund i rollen som den smukke assistent Alfred.
Nu har Det Ny Teater altså valgt at opsætte ”Dance of the Vampires”, og vi må konstatere, at man er kommet fra det med livet i behold. Men er man bidt af gode musicals, så skal man ikke gå i Det Ny Teater i denne omgang.
Tekst: Michael Kunze | Musik: Jim Steinman | Musikalske arrangementer: Michael Reed | Orkestrering: Steve Margoshes | Oversættelse: Karen Hoffmann | Iscenesættelse: Daniel Bohr | Medvirkende: Peter Jorde, Monica Isa Andersen, Kim Hammelsvang, Søren Torpegaard Lund, Jesper Asholt, Julie Steincke, Anders Bilberg, Henrik Lund, Charlotte Guldberg, Jonas Suurballe Christensen, Sebastian Harris, Martin Loft, Christian Lund, Mikkel Hoé Knudsen, James Leece, Paul James Rooney, Robert Thomsen, Elise Andersson, Linda Fabricius Hultemark, Anastasia Stojko, Andrea Ulvenstål, Thea Boel Gjerum, Mia Karlsson og Linda Olofsen | Scenografi: Paul Farnsworth | Koreografi: Alistair David | Lysdesign: Jason Taylor | Lyddesign: Richard Sharratt | Produceret af: Det Ny Teater