Strid og de kæmpestore produktionsmuskler

Jakob Martin Strids børnebog “Den utrolige historie om den kæmpestore pære” er flot og munter i Det Kongelige Teaters finansstærke produktion.

★★★★☆☆

Der er noget Trumpsk over Viceborgmester Kvist, når han pure nægter at anerkende en afstemning, der er foretaget i den demokratiske og i øvrigt velafbalancerede mønsterstad Solby. En lille én til de voksne? Jakob Martin Strids børnebog “Den utrolige historie om den kæmpestore pære” har i Det Kongelige Teaters dramatisering fået en god omgang magtkritik med sig, som klæder nationalscenen.

Resten af forestillingen går lige i skrutten på de små, der kender tekstforlægget ud og ind. En purk foran mig sad i pausen og remsede op, hvilke karakterer han glædede sig til at opleve i anden akt. Her kan man da tale om et kernepublikum.

Jeg tror, at de fleste børn går hjem fra Skuespilhuset med et veltilfreds smil på læben og måske endda en lille smule begejstring over teaterversionen. Og det kan man også godt forstå. For selvom Astrid Lynge Ottosen har givet sig selv frihed til at gendigte Strids univers i scenografien og kostumerne, så er der så meget bibeholdt, at fortællingen ligner sig selv.

Samtidig imponerer hun særligt kostumemæssigt med nogle vilde karakteriseringer af både Viceborgmester Kvist, der tilsyneladende har fået sat hovedet direkte på skuldrene, og hovedpersonerne Mitcho og Sebastian i frække former og farver.

Musikalsk er forestillingen også temmelig godt kørende. Musikken er særdeles velkomponeret af norske Julian Berntzen og Kato Ådland, og akkompagnementet ledes an af Jonas Munck Hansen, som indimellem sniger sig ind på scenen med guitaren i favnen som en voyeur til hele miseren.

Mindre heldigt er instruktør Anders Lundorph sluppet afsted med sangteksterne. I sin dramatisering har han fint formået at få Strids fortælling og stilart med i manuskriptet. Men tekstmæssigt er sangene væsensforskelligt fra resten af udtrykket.

Men forestillingen kommer i det store hele fint i mål med en varm og farverig iscenesættelse af Anders Lundorph og virkelig veludført gakkelak-skuespil af Det Kongelige Teaters ensemble. Vi hygger os med Strid, og det var vel også det, vi skulle.

Nationalscenens børneteater

Som anmelder af både børne- og voksenteater kommer jeg jævnligt ud og ser noget af det danske børneteater, der udgør en betydelig andel af al den scenekunst, der produceres i Danmark. Her er nationalscenen absolut ikke det flagskib, som den er på voksenteater.

Vi ser tydeligt, at der er plads til noget større armbevægelser i produktionsbudgettet – ja, det er vel nærmest umuligt at finde et børneteater her til lands, der ville have råd til at lave så stor en pære. Men de kreative løsninger plejer bestemt ikke at fejle noget i børneteaterlandskabet. Spørgsmålet er blot, om vi får nok for pengene, når Det Kongelige Teater smider dem afsted på en stor pære og en Jakob Martin Strid-titel?

Tidligere samme dag sad jeg på Frederiksberg Bibliotek og så en vikingeforestilling, hvor der på trods af gratis adgang kun var omtrent 50 publikummere og plads til flere. Til “Den utrolige historie om den kæmpestore pære” er Skuespilhusets Store Scene proppet, og spilleperioden nærmer sig udsolgt.

Tænk, hvis man brugte de kongelige statsmuskler på at producere og markedsføre scenekunst for børn og børnefamilier, som ikke bestod af Bamse i balletskørt, Sigurd Barrett og Jakob Martin Strid? Tænk, hvis man kunne bruge sin magtposition som nationalscene til at udvikle nye værker til børn sammen med nogle af de mange erfarne kræfter, der til daglig kører landet tyndt i nedslidte varevogne. Og tænk, hvis kæmpestore pærer også var noget, man kunne lære at fantasere sig til på et bibliotek eller en børnehavestue.

Kort sagt kunne de skønne kræfter på Det Kongelige Teater godt bruges til at udvikle dansk børneteater i stedet for at spille kong gulerod med kunstmidlerne, mens landets virkelig gode børneteatre står i skyggen og nipper til slatterne.

“Den utrolige historie om den kæmpestore pære” spiller i Skuespilhuset til den 17. januar 2021.

Efter børnebog af: Jakob Martin Strid | Iscenesættelse og dramatisering: Anders Lundorph | Medvirkende: Sara Viktoria Bjerregaard, Sigurd Holmen le Dous, Anton Hjejle, Mads Rømer Brolin-Tani, Stine Schrøder Jensen, Alvin Olid Bursøe, Nanna Valentin Jørgensen og Jonas Munck Hansen | Musik: Julian Berntzen og Kato Ådland | Sangtekster: Anders Lundorph | Scenografi og kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen | Koreografi: René Vinther | Lysdesign: Jesper Moritz Hansen | Lyddesign: Rasmus Kreiner | Produceret af: Det Kongelige Teater

Del med dit netværk