6-stjernet samtidsteater uden at være arty-farty
Godhed og ondskab mødes i Tue Bierings forrygende morsomme, kaotiske og væmmelige forestilling ”Det gode vs det onde” på Aalborg Teater.
★★★★★★
På væggen oplister de tre medvirkende ondt og godt:
Det onde: Hitler, pollen og CO2.
Det gode: Jesus, indlandsisen og (søde) babyer.
Aalborg Teaters og Tue Bierings “Det gode vs det onde” går i kødet på vores allesammens sort-hvide opdeling af godhed og ondskab. Vi troede jo, at den amerikanske skuespiller Bill Cosby – særligt i kraft af rollen som Dr. Huxtable i “The Cosby Show” – var den perfekte mand og faderfigur. Men pludselig kommer det frem, at han er sexforbryder, og han bliver dømt for at have bedøvet og voldtaget en kvinde. Troen på det gode forsvandt.
Og ondskab kan også nuanceres. Som de siger i forestillingen, så var Hitler eksempelvis en glimrende bilist. Men vi har brug for arketyperne, og vi søger fortællingen om det gode, der overvinder det onde; om Robin Hood, der tager fra de rige og giver til de fattige.
I “Det gode vs det onde” begynder vi med en tom scene, da skuespillerne kommer ind. De skiftes til at spille rollen som Hans. Og efterhånden som forestillingen udspiller sig, bliver scenen mere og mere kaotisk. Det hele kommer med. Både Cosbys blomstrede sofa, våbnene, æblet fra syndefaldet, Darth Vader og en gedebuk.
Det er en hæsblæsende forestilling, hvor vi bliver både skræmte, forpustede, forbløffede og særdeles underholdt. Det er metateater, hvor vi aldrig rigtigt kan være sikre på, om skuespillerne stadig følger manuskriptet, eller om de improviserer. For det er ikke bare en forestilling om hovedpersonen Hans. Det er også en forestilling om skuespilleren, der spiller Hans, og om at fortælle historier til et levende publikum.
»Jeg har brug for en dramaturgi,« siger Ena Spottag, da hun ser ud over det rodede og tilsvinede scenegulv, og det hele synes fuldkommen ude af kontrol. Men den røde tråd er der! Det er det, der gør forestillingen så genial.
”Det gode vs det onde” beskriver på den ene side en menneskelig egenskab, der ligger fundamentalt i os og har gjort det til alle tider, og på den anden side en aktuel tilstand i vores samfund. Det er samtidskunst, der bliver alt andet end arty-farty.
Samtidig er det på alle planer gennemført og velfortalt teater. De tre medvirkende giver sig fuldt ud, og Tue Biering har skabt et scenisk udtryk uden slinger i valsen.
Der er derfor ikke meget andet at sige om forestillingen, end at den skal ses! Måske bliver det væmmeligt for dig. Måske går du ovenikøbet fra teatret og føler dig en lille smule forulempet. Men det er det hele værd. For denne slags teater vil mere end kun at underholde os. Og når det lykkes, som det gør her, så er det blot en bonus, at det også er utrolig morsomt.
Tekst og iscenesættelse: Tue Biering | Medvirkende: Ena Spottag, Jacob Moth-Poulsen og Marie Knudsen Fogh m.fl. | Scenografi: Nicolaj Spangaa | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Aske Bergenhammer Hoeg | Produceret af: Aalborg Teater
Del med dit netværk
