Musikteater om udkantsdanmarks mindreværd
Udkantsdanmarks mindreværd sættes i scene i Vendsyssel med en musikalsk og hamrende æstetisk “Det tabte land” om kunstneren Poul Anker Bech.
★★★★★☆
På Vendsyssel Teater er der musikalsk teater i dets store teatersal i Hjørring. ”Det tabte land” om den nordjyske kunstmaler Poul Anker Bech har både dans, sang, skuespil og orkester. Poul Anker Bech tog livet af sig i 2009, 67 år gammel, og ”Det tabte land” beskæftiger sig især med den sidste tid før hans død.
Forestillingen spiller på alle teatrets strenge, og samtidig inddrager den kunstmalerens eget udtryk i både scenografi og iscenesættelse. Med projektioner på den store bagvæg ser vi udvalgte malerier, som fungerer som scenografi for forestillingen, men som også er en forlængelse af de tableauer, som de medvirkende skaber på scenegulvet.
Og netop dette, at vi på den måde træder ind i Poul Anker Bechs kunst, gør forestillingen særdeles vellykket som teater. Iscenesættelsen af Ina-Miriam Rosenbaum er sanselig og legende, men den er også så tilpas stringent, at den ikke skvulper over af kådhed og maleriske udtryk.
Musikalsk er forestillingen vellydende med musik af Nicklas Schmidt, og orkestret under ledelse af Jakob Lindbirk spiller præcist og farverigt. De får opbakning igennem højtalerne af Aalborg Symfoniorkester, der er indspillet så godt, at man ikke forstår, at de ikke sidder et sted i kulissen og spiller live.
De medvirkende gør forestillingen nærværende igennem både skuespil og sang. Ikke mindst er Anna ur Konoy som altid betagende vokalt, og i duet med Jakob Højlev Jørgensen er det så hårene rejser sig af fryd. Med sang og dans imponerer Steffen Hulehøj Frederiksen med sin præcision og lethed i alle sine bevægelser.
Monne, monne tak
Det er Jakob Højlev Jørgensen, der spiller Poul Anker Bech, og næsten kun hjulpet af en hvid paryk er efterligningen forbløffende præcis. I en scene slår Jakob Højlev Jørgensen over i nordjysk dialekt. ”Monne, monne tak,” siger han, mens han står næsten undskyldende duknakket.
”Det tabte land” omhandler bl.a. det mindreværd, der hviler over udkantsdanmark. I forestillingen lyder det: ”Man kan ikke være noget, hvis man er fra Hjørring.” Kan man sige, man er kunstner, når man kommer nordenfjords fra? Og kan man virkelig udstille i København?
Vi ser Poul Anker Bechs indre konflikter og dæmoner – både som kunstner, som enkemand og som far. Vi ser hans kamp for at være original, vi ser hans savn til sin afdøde hustru, og vi ser hans kamp med sit svækkede syn. Man skal nok kende personen Poul Anker bedre, før man kan sige, om portrættet er retvisende, men alt andet lige beskriver det et menneske, der kunne være de fleste af os.
Tekst: Jesper Bræstrup Karlsen | Iscenesættelse: Ina-Miriam Rosenbaum | Medvirkende: Jakob Højlev Jørgensen, Anna Ur Konoy, Kristian Boland, Steffen Hulehøj Frederiksen, Linnea Stenbeck m.fl. | Musik: Nicklas Schmidt | Kapelmester: Jakob Lindbirk | Scenografi: Signe Krogh | Koreografi: Rebekka Lund | Lysdesign: Súni Joensen | Lyddesign: Thomas Holmstrøm | Kostumer: Leila Steenberg | Produceret af: Vendsyssel Teater