Et af vor tids mest vellykkede teaterprojekter

Anita er tilbage på Aalborg Teater, hvor en rørende og begavet “Dødsbo på pløjemarken” afrunder den fremragende trilogi “Henvendelse Anita”.

★★★★★★

Trejde og sidste del af den socialrealistiske trilogi “Henvendelse Anita” spiller nu på Aalborg Teater og afrunder dermed dramatiker Henrik Szklanys historie om Anita, som vi har kendt siden 2018. Og den sidste tredjedel lever helt op til de to forrige, “Alle mulige ting til salg” (2018) og “Revolution i kommunen” (2020), der fik henholdsvis 5 og 6 stjerner af denne anmelder. Samlet set er “Henvendelse Anita”-trilogien et af tidens mest vellykkede teaterprojekter.

Anita, der er ældet i realtid, er nu blevet 67 år gammel. Hun sidder stadig i sin lænestol, der efterhånden har givet hende siddesår. Hendes helbred er forværret – nu rammer det også hjernen. Da hun i trilogiens 2’er satte sig op imod systemet, lærte vi for alvor om hende, at hun hverken er dum eller svag, selvom hun sidder fast en den laveste socialklasse. Nu sidder hun og troner på toppen af en bunke af affald, discountmøbler og kaos. Men ikke engang her kan hun få lov at forvalte sit eget liv. Heller ikke omkring noget så grundlæggende som at slutte det med værdighed.

Debatten om aktiv dødshjælp har fået en genoplivning efter den rørende og seværdige DR-dokumentar “På tirsdag skal jeg dø” fra november, hvor Anders Lund Madsen følger Preben Nielsen, der ønsker at dø. Da aktiv dødshjælp er ulovligt her i landet, skal han rejse til Belgien for at modtage livsafsluttende behandling. Den mulighed nævner Anita også, men hun har ikke økonomien til det. Derfor må hun skaffe de ingredienser, hun skal bruge, for at gøre det selv, og her bliver den forstående sosu-hjælper Emil på én gang både forestillingens helt og skurk.

Sammenlignet med de to foregående forestillinger, så er der væsentligt mere mørke i “Dødsbo på pløjemarken”. Nu nærmer den ultimative tragedie sig. Og Anitas voksne søn, Lars, der ikke kan begribe de barske realiteter, ender med at påtage sig den sociale arv i bogstavelig forstand, da han til sidst sætter sig til rette i Anitas trone på toppen af bunken.

Forestillingen er en virkelig velfungerende fortsættelse af trilogien, og trods det mørkere tema, så rummer den stadig meget af den samme gode humor, som kendetegnede de første to forestillinger. Derudover er Marie Knudsen Fogh, der i øvrigt modtog Teaterpokalen 2022 i december, en virkelig troværdig, præcis og imponerende alsidig skuespiller, som respektfuldt har lagt krop til gestaltningen af Anita. Vi får en usædvanlig heltinde i Anita, som vi virkelig ikke vil risikere at overhøre.

Camilla Gjelstrup leverer igennem trilogien det lange, seje træk med birollen som anitas søster, Beate, der kulminerer i denne forestilling med hendes forsoning med Anita, sig selv og sin tro. Beate har igennem trilogien været en konform og halvkedelig type, men her i slutningen kommer der flere nuancer i spil, som Gjelstrup formidler stærkt og klart.

Det er ganske bemærkelsesværdigt, hvordan sønnen Lars forandrer karakter igennem de tre forestillingers urpremierer, hvor han først blev spillet af Niels Anders Manley, der gjorde ham tilbageholdende og smerteligt enfoldig, mens Jacob Moth-Poulsen ikke gjorde ham mindre rørende i en følelsesmæssigt eksplosiv figur i anden del. Nu har Marcus Gad Johansen rollen, hvor han bliver væsentlig mere aggressiv i udtrykket. Hver version har sine styrker, og det kan blive interessant at se, hvordan Marcus Gad Johansens version af Lars fungerer, når 1. og 2. del af trilogien også spiller nu.

Karla Rosendahl Rasmussen er også tilbage som den underlige Ester, der efterhånden bliver mere og mere sær, men ikke desto mindre ægte i sine følelser. Samtidig er Thomas Kristian Bek aldeles velfungerende i den nye rolle som sosu-hjælperen Emil, der står i en vanskelig position som både borgerens og systemets fortrolige, og han formidler, at der ikke er nogen sort-hvide svar eller nemme løsninger.

“Henvendelse Anita” er et mesterværk, og det skyldes først og fremmest Henrik Szklanys formidable karaktertegninger, hans dialektprægede replikker og hans fornemmelse for vigtige og stærke temaer. Ordet “socialrealisme” har en lidt kedelig mislyd, men der er ingen tvivl om, at Henrik Szklany med sin trilogi har forandret socialrealisme i dansk teater for altid.

“Dødsbo på pløjemarken” spiller til den 15. marts 2023. Der er mulighed for at se eller gense del 1, “Alle mulige ting til salg”, den 22.-25. februar, samt del 2, “Revolution i kommunen”, den 1.-4. marts. Den 11. marts 2023 spilles hele trilogien som en marathonforestilling.

Dramatiker: Henrik Szklany | Iscenesættelse: Martin Nyborg | Medvirkende: Marie Knudsen Fogh, Camilla Gjelstrup, Marcus Gad Johansen, Karla Rosendahl Rasmussen og Thomas Kristian Bek | Scenografi: Laura Rasmussen | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Kristian Berg | Produceret af: Aalborg Teater

Del med dit netværk