Socialrealisme i brune nuancer

Hvad skal der ske med Anita og hendes 44-årige søn? I ”Alle mulige ting til salg” på møder vi en familie på afgrundens rand.

★★★★★☆

Der er så meget brunt i Aalborg Teaters nye forestilling ”Alle mulige ting til salg”, at vi føler, vi er faldet ind i en tidslomme. Og det er vi måske også. I det lille hus, velsagtens i en lille landsby uden for Aalborg, møder vi Anita på 63 år () og hendes hjemmeboende søn, Lars på 44 år ().

Anita lider af gigtsygdommen fibromyalgi, hun er blevet fyret igen, og så er huset på vej på tvangsauktion. Det er den 1. december, og hun sidder med hjemmesko, gamacher og en frotteret badekåbe på i lænestolen, da vi møder hende. Hun siger: »For fanden en jul, der starter nu.«

Lars går i joggingtøj, hvide tennissokker og Adidas-klipklapper, og så har han en konstant kløen i skridtet, som han helt ubevidst holder i skak med den ene hånd, mens han ryger Viking-cigaretter med den anden.

Vi møder også den opportunistiske nabo John (), den forsvundne søster Beate () og den spøjse fremmede Ester (). Det bliver et hundeslagsmål og et katten-efter-musen om kærlighed, selvrespekt og penge. 

Det er de dysfunktionelle familier og den gældstyngede og belastede socialklasse, der er dramatiker Henrik Szklanys fokus. Iscenesættelsen af følger manuskriptets formsprog og forlænger dette ind i forestillingen. Det samme gælder Laura Rasmussens scenografi, der gør både brune lædermøbler, gamle gulvtæpper og tomme pomfritbakker til udsmykninger.

Socialrealismekomediedrama 

Karaktererne er sat på spidsen, men de findes derude; de, hvor det sundeste i kostplanen er agurkestykkerne i remouladen; de, hvor ”på tvang” og ”på kommunen” er hverdagsbegreber; de, hvor ”de fatter ikke en skid” ofte er første argument.

Der er altså tale om ny dansk dramatik af den art, som vi så gerne vil se – hvor virkeligheden på godt og ondt sættes på scenen. Vi bliver klogere på samfundet, når vi ser det fortolket på scenen, og når det både morer og rører os. Vi bliver klogere på os selv, når tematikken er så specifik og dog så almengyldig. 

For hvem af os har ikke en dysfunktionel familie? Hvem af os elsker ikke alligevel vores mor eller søn? Hvem af os har ikke været i situationer, hvor vi ikke var de bedste versioner af os selv og ladet griskheden tage over?

har allerede nogle bemærkelsesværdige titler på cv'et, og ”Alle mulige ting til salg” er den næste i rækken. Den gør socialrealisme til en både underholdende og bevægende genre. Nu ser vi frem til, hvad der kommer fra Szklanys hånd næste gang.


Af: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , og | Scenografi: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del dette indlæg