Feel-good-musical er en tydeligere version af Hella Joof og Klaus Bondams filmsucces “En kort en lang” fra 2001. Aalborg Teater har adopteret filmen til en næsten lige så succesfuld teateroplevelse.
★★★★☆☆
Der er dømt musical på Aalborg Teater med forestillingen “En kort en lang”, som er en teatraliseret udgave af succesfilmen fra 2001. Filmmanuskriptet er omskrevet til sangtekster og dramatik, og der er suppleret med en række nye sange af Martin Brygmann. Musicalstemningen er dog en anelse tam langt hen ad vejen, og først i 2. afdeling kommer en sang med et gedigent sceneshow, mens Carsten Svendsen synger, at han skal være far. I særdeleshed er åbningsnummeret tydeligvis tænkt som en fest – og som et præsentationsnummer – men scenerummet bliver uendeligt stort i det nummer, og på scenen prøver de på at fylde rummet ud.
Men publikum er med fra starten af. Det er et glædeligt gensyn med personerne fra filmen, og persongalleriet er besat af en stribe gode skuespillere. I særdeleshed er Carsten Svendsen et godt match til karakteren Jacob. Han formidler Jacobs indre konflikter langt tydeligere, end Mads Mikkelsen gjorde det i filmen. På godt og ondt. Generelt bidrager alle skuespillerne med nye vinkler på karaktererne, omend noget overteatraliseret – selv af en ‘homo-musical’ om at være.
De nye sange af Martin Brygmann er lige i øjet – selvfølgelig! De rammer tonen i forestillingen, og de bærer tydeligt præg af Brygmann, ligesom sangene i filmen gør det. Der er også gengangere fra filmen som for eksempel sangene En kort en lang og Vent på mig. Og netop i disse sange har Aalborg Teater et es i ærmet: Amalie Dollerup. Hun overrasker meget positivt med sin sangstemme, der på en gang er følsom og bastant. At hendes biroller – scoretroldens Mads’ adskillige pigebekendtskaber og en stewardesse – får lov at synge de kendte hits fra filmen, er et særpræget valg, men det ødelægger for så vidt ikke noget, når stemmen kan bære det.
Scenografisk har Jonas Fly skabt et formidabelt udstyrsstykke. Ud af scenografien kommer der lodrette senge, kæmpe malerier, messingblæsere og selvspillende pianoer. Op af gulvet kommer musikanter, en præst og en seksualitetsforvirret skoleelev. Scenografien skaber løsninger for iscenesættelsen.
Det er et ubarmhjertigt projekt at opsætte en forestilling, der er lavet ud fra så succesfuld en film. Publikum forventer jo at høre de gode replikker fra filmen, og de glæder sig til at gense ‘overhomoen’ Frederik. Og her får publikum, hvad de vil have. Vi sidder og bider os selv i tungen for ikke at springe op af sædet og råbe: “Du har da heller aldrig spurgt!” Og på den måde bringer Aalborg Teater ikke noget nyt til verden i denne forestilling. Tværtimod bliver det lige rigeligt gentagende, hvilket også gør replikkerne en anelse tunge. Replikkerne fra filmen har jo 11 år på bagen, og resten af teksterne er nærmest klistret uden på historien, hvilket kan høres.
Men når musikken spiller på Aalborg Teater, så får vi alligevel en langt tydeligere version af historien om en homoseksuel mand, der bliver forvirret af kærligheden. Og vi får langt bedre kendskab til de mange andre kærlighedshistorier, der også er iblandt birollerne. Også den lykkelige slutning bliver tydeligere og endnu mere lykkelig. Musicalhomobryllupsfesten er en forrygende afslutning på forestillingen. Fokusset er på kærligheden. Der bliver sagt “jeg elsker dig” rigtigt mange gange.
Spiller ind til den 15. juni 2013
Forfattere: Hella Joof og Klaus Bondam | Komponist: Martin Brygmann | Bearbejdelse: Morten Kirkskov og Niclas Bendixen | Instruktør: Niclas Bendixen | Medvirkende: Carsten Svendsen, Mads Rømer Brolin-Tani, Rikke Lylloff, Marianne Høgsbro, Amalie Dollerup, Merete Mærkedahl, Nikolaj Bjørn-Andersen, Lise Baastrup, Jakob Højlev Jørgensen, Henrik Weel, Mikkel Kaastrup-Mathew, Allan Helge Jensen og Kenneth M. Christensen | Scenograf: Jonas Fly | Kapelmester: Niels Søren Hansen | Lysdesigner: Mårten K. Axelsson | Lyddesigner: Kristian Berg og Jonas Hvid