ANMELDELSE: Fanny og Alexander, Aalborg Teater

Drabelig og spændende teaterversion

Egill Pálssons version af Ingmar Bergmans filmklassiker ”Fanny og Alexander” får os op af stolene og vækker vores medfølelse.

★★★★★☆

Ingmar Bergmans film og efterfølgende miniserie ”Fanny og Alexander” kom i begyndelsen af 1980’erne på alles læber. Historien om de to børn, der først mister deres far og siden må indordne sig under den sorte biskop Vergerus, som deres mor flytter ind hos, er gribende og til tider forfærdende.

Vi møder den livlige Ekdahl-familie, som lever i og omkring deres eget familieejede teater. Der er masser af temperament og drama, men det er på lykkelig vis. Men ved en julefest falder Fanny og Alexanders far om og dør. Vi havde ellers lige grinet af hans måde at spille halvdårligt skuespil på.

Mørket vælter ind over familien i skikkelse af byens sorte biskop Vergérus, som børnene flytter ind hos, da moderen gifter sig med ham. Der holdes rettergang i stuen, når Alexander har været næsvis, og afstraffelsen sker straks, brutalt og med en påstået kærlighed til drengen.

Det gibber i os i teatersalen, mens Alexander () modtager prygl med spanskrøret, og da biskoppen () efterfølgende forlanger, at han beder om forladelse og kysser hans hånd, væmmes de fleste af os. Kun sjældent har denne anmelder lyst til at gå korporligt til værks, men den biskop burde have nogle bank.

Så meget får Aalborg Teaters ”Fanny og Alexander” os op af stolene. Og det skyldes naturligvis i høj grad netop disse to skuespilleres gribende præstationer. Men i endnu højere grad kan vi tillægge vores store medfølelse iscenesættelsen og bearbejdelsen, som den islandske instruktør har givet forestillingen.

Alexander er nemlig ikke kun en karakter i fortællingen. Han kommer ind i salen fra publikumsindgangen, hvorefter han går op på scenen og fortæller en personlig historie. Resten af tiden fortæller alle de medvirkende på skift historien, indtil tæppet til sidst går ned, og Alexander igen står sammen med publikum og siger farvel.

Og i det hele taget er Pálssons iscenesættelse fuld af humor og opfindsomhed, som gør forestillingen særdeles levende og samtidigt kløgtigt udnytter alle teatrets virkemidler. Da forestillingen begynder, er der intet på scenen, og efterhånden som historien udspiller sig, fyldes scenen langsomt med kulisser.

Dertil kommer Klaus Risagers konstante musikledsagelse, som spilles live på scenen. Den ligger som en filmisk underlægning til hele forestillingen og bliver en gevaldig medspiller i forhold til at skabe stemninger og billeder.

Ja, der er god grund til at se eller gense ”Fanny og Aleksander” i Aalborg Teaters drabelige og særdeles spændende teaterversion.


Af: Ingmar Bergman | Iscenesættelse og dramatisering: Medvirkende: , , , , , , , , , , , og Musik: Scenografi: Koreografi: Lysdesign: Lyddesign: Produceret af:

Del med dit netværk