Det Kgl. Teater er på turné med en moderniseret “Figaros bryllup” – en operaklassiker fortolket af Elisa Kragerup.
★★★★★☆
Elisa Kragerup er en af tidens mest interessante iscenesættere. Med blandt andet Kronprinsparrets Kulturpris 2015 og en række Reumert-priser på hylden, og med flere års succesfuldt samarbejde i Det Røde Rum på Det Kongelige Teater, har hun placeret sig lunt i inderkredsen i dansk scenekunst.
Hendes iscenesættelser bærer præg af humor, skævhed og sanselighed. Vi så det i 2016 i “Ødipus og Antigone” (Det Kongelige Teater), hvor hun levendegjorde den oldgræske tragedieklassiker i en respektfuld modernisering. Nu ser vi hende igen med en moderniseret klassiker, nemlig W.A. Mozarts opera buffa “Figaros bryllup” med libretto af Lorenzo Da Ponte.
Også denne gang er hun respektfuld men uærbødig over for klassikeren, og hendes opfindsomme iscenesættelse leder tankerne hen på ‘den langdalske licens’ (affødt af bogen “Hvem ejer Shakespeare?” af Lars Liebst og Erik A. Nielsen, 1999). Klassikeren skal ikke bevares, den skal bearbejdes. Og Kragerups fortolkning af “Figaros bryllup” må siges at være en gedigen bearbejdning.
Scenen er ombygget til en forlystelsespark, hvor rutsjebanen, gyngerne og karusellen danner rammen omkring det store kærlighedshurlumhej, der foregår i “Figaros bryllup”. Den komiske opera-genre, opera buffa, som “Figaros bryllup” tilhører, kommer virkelig til sin ret i denne iscenesættelse og i denne scenografi. Forestillingen er både underholdende, undersøgende og underfundig.
Musikken spilles dels af Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Robert Houssart og dels af pianist Leif Greibe. Symfoniorkestret er hevet op fra orkestergraven og placeret midt på scenen. Hvor må det være belastende for blæsergruppen, at de ikke kan se dirigenten for den sopran, der synger sin arie lige foran dem. Men interaktionen imellem musikere og operasangere er fornøjelig, og det tilfører forestillingen en særlig spænding og livlighed.
Og ligesom musikken er velspillet, er også operasangerne velsyngende. Over hele holdet er der store, klare og vitale stemmer – også hos Det Kongelige Operakor, som ledsager solisterne. Ikke mindst er Henning von Schulman i rollen som Figaro særdeles velvalgt. Hans charme, kraftige stemme, skarpe diktion og udmærkede skuespil gør ham til en herlig Figaro og en bemærkelsesværdig solist i forestillingen.
Desuden synges rollen som Cherubino smukt og forførende af Francine Vis, og Sine Bundgaard er prægtig og præcis i sin grevinde Rosina. Det voldsomme begær og livsnydelsen, der fylder næsten alle rollerne i “Figaros bryllup”, er komplementeret i denne opsætning af Elisa Kragerups iscenesættelse, den overordentlige scenografi af Steffen Aarfing og det voluminøse lydbillede, som leveres af Den Kongelige Opera, Det Kongelige Operakor og Aalborg Symfoniorkester.
“Figaros bryllup” har netop afsluttet sin turné fra Det Kongelige Teater og spillede i Musikhuset Aarhus den 29. marts 2017.
Komponist: Wolfgang Amadeus Mozart | Librettist: Lorenzo Da Ponte | Instruktør: Elisa Kragerup – genopsætning ved Anne Fugl | Dirigent: Robert Houssart | Musik: Aalborg Symfoniorkester og Leif Greibe | Medvirkende: Palle Knudsen, Sine Bundgaard, Sofie Elkjær Jensen, Henning von Schulman, Francine Vis, Johanne Bock, Morten Staugaard, Alexander Sprague, Per Bach Nissen, Clara Cecilie Thomsen, Pernille Bruhn, Henriette Elimar, Jesper Rud Jager og Det Kongelige Operakor | Scenograf: Steffen Aarfing | Koreograf: Signe Fabricius | Lysdesign: Ulrik Gad