ANMELDELSE: Fra regnormenes liv, Folketeatret

Midnatssalon med H.C. Andersen og Johanne Luise Heiberg

Det er både underholdende, moderne og herligt teatralsk, når opsætter P.O. Enquists morsomme kammerspil ”Fra regnormenes liv”.

★★★★★☆

Vi er kommet i stjernespækket selskab i svenske Per Olov Enquists skuespil ”Fra regnormenes liv”, der foregår lige midt på stuegulvet hjemme hos toppen af 1800-tallets kulturelite, nemlig ægteparret Johanne Luise Heiberg og Johan Ludvig Heiberg. Der går ikke længe, før en fortvivlet og nedtrykt H.C. Andersen vader ind i stuen – uden at banke på først.

Han er løbet fra et højtideligt arrangement, hvor blandt andre kongen og grevinde Danner deltog. Her skulle han have holdt en tale, men han er knapt kommet i gang, før gebisset dumper ud af munden på ham. Han må indfange det igen – med fnuller og støv imellem tænderne, hvilket besværliggør hans patosfyldte tale om kærlighed. Den stakkels Andersen brister i gråd, og ydmygelsen bliver total, da kongeparret forsøger at trøste den voksne mand ved at klappe ham på hovedet.

Fra regnormenes liv - Folketeatret
og . Foto: Gudmund Thai

Nu søger han oprejsning hos sin veninde, Johanne Luise Heiberg. Men hun er ikke meget for Andersens higen efter anerkendelse i de finere kredse. Hun tror på en anden slags dannelse – ikke mindst kulturel dannelse. Og her er den kejtede og uelegante H.C. Andersen en stærk kontrast til hende.

Men hige gør de nu begge to. De er født i muddergrøften, som de kalder det. I bunden af samfundet. Og nu forsøger de som sumpplanter at strække sig op imod lyset. Men alting har sin pris, og det erkender fru Heiberg denne nat.

Selvom ”Fra regnormenes liv” foregår i 1800-tallet, så er den ikke meget mere end 40 år gammel. Den havde urpremiere på i 1981, hvor Ghita Nørby spillede fru Heiberg, og Jørgen Reenberg spillede H.C. Andersen.

Nu er det , der indtager hovedrollen i Folketeatrets nye opsætning, og hun giver sin fru Heiberg en god portion temperament, så vi også sidder i salen og ryster af ærefrygt. Så meget desto mere føler vi med Ole Lemmekes nervøse H.C. Andersen, der med usikre trin forsøger at valse igennem Hillingsøs skarpskydende replikker og kløvende bevægelser. Den lille rolle som Johan Ludvig Heiberg bliver her gestaltet storartet af med både humor, bidskhed og alfaderlig autoritet.

Fra regnormenes liv - Folketeatret
, , og . Foto: Gudmund Thai

Kasper Wiltons iscenesættelse er ikke bange for at være klassisk og teatralsk. Og det klæder da også de kendte karakterer, at man lader dem blive i deres samtid rent stilmæssigt. Heldigvis har Wilton også ladet forestillingens komiske kvaliteter få frit løb – ikke mindst i kraft af Ole Lemmekes storartede komediespil. Derfor bliver forestillingen tilpas støvet uden at blive bedaget.

At det er en moderne forestilling, ser vi især i Kim Witzels smukke og delvist surrealistiske scenografi, hvor skæve og fritstående vinduer og døre bliver som et skrøbeligt drømmesyn. Et særligt smukt billede får vi, da et gennemsigtigt scenetæppe giver os indkig til Johan Ludvig Heibergs kammer, hvorfra han sidder og kigger på stjerner, der toner frem for os under snoreloftet.

Så hvis man ikke er bange for gammeldags teater og storladen snak om kunsten og livet, så er ”Fra regnormenes liv” et godt og underholdende bud på moderne teater, der i mere end én forstand er stjernebesat.

Forestillingen spiller i København til den 13. marts 2022.


Dramatiker: | Oversættelse: Frederik Dessau | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , og | Scenografi: | Kostumedesign: | Produceret af:

Del med dit netværk