ANMELDELSE: Frank vender hjem, Odense Teater

Sirligt iscenesat klassefortælling med masser af krop

har klogt og sirligt iscenesat ”Frank vender hjem” på efter Kristian Bang Foss’ velfortalte samtidsroman.

★★★★★☆

Vi lever i høj grad stadig i et klassesamfund. Og selvom vi forventer et samfund med lige muligheder og rettigheder for rig og fattig, så er det stadig helt afgørende for din fremtid, hvor du har din fortid. Det er udgangspunktet for Kristian Bang Foss’ roman ”Frank vender hjem”, som nu iscenesættes af i en dramatisering af .

Frank er søn af en alkoholiseret kontordame og en gademusikant. Han er den første i familien, der kommer på universitetet, og der møder han Thea fra velhaverfamilien Holmberg. Og så skulle man tro, at klasseskellene var under opbrud. Men når tingene spidser til, spiller overklassen med musklerne, og underklassen kender sin plads.

Forestillingen tegner et ”Titanic”-romantisk billede af kærlighed på tværs af klasseskel, og Simon K. Bobergs iscenesættelse holder sig heller ikke tilbage for at strø referencer ud over hele historien. Nogle mere åbenlyse end andre. Og det er ikke overraskende, at vi skal fatte sympati for proletariatet. Mere ”Badehotellet” bliver det ikke!

Man kunne nemt fristes til at øse komplimenter ud over romanforlægget, men det må være litteraturanmeldernes fornøjelse. Jeg nøjes med at anerkende for at programsætte en særdeles relevant samtidsfortælling, der ikke bliver mindre aktuel, som dagene går.

Masser af krop!

Når det kommer til dramatiseringer – altså disciplinen at skabe teater ud af bøger, film og musik – er det afgørende, at teaterformatet bidrager med noget unikt. Ellers kan det nemt komme til at ligne en behændig måde at sælge billetter på.

Men denne version af ”Frank vender hjem” bidrager i høj grad med teater. Ikke siden jeg så skuespilleren ligge og vride sig på gulvet på en aarhusiansk homobar i Aarhus Teaters version af Niels Henning Falk Jensbys ”Techno”, har jeg set så meget krop og lækker teatralitet i en dramatisering.

har sirligt orkestreret forestillingen, så de medvirkende både som solister og som ensemble fremstår som én fortællende enhed. Det er ikke kun en sjældenhed ved dramatiseringer, men i det hele taget en sjældenhed i teaterforestillinger med mere end en håndfuld medvirkende.

Helt i front står , der endnu kun har få år på bagen som skuespiller, stensikkert i rollen som Frank. Han er en særdeles begavet skuespiller, der kan gøre sin fysik både smal og usikker i det ene øjeblik for at puste sig op og bruse af raseri i det næste – og altid fuldstændig troværdigt. Her ser vi et stort potentiale, som bliver spændende at følge i de kommende år.

“Frank vender hjem” spiller i Odense til den 11. juni 2021.


Efter roman af: Kristian Bang Foss | Dramatisering: Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , , , , , , , m.fl. | Scenografi og kostumedesign: | Lyddesign: | Lysdesign: | Produceret af:

Del med dit netværk