ANMELDELSE: Friheden, Aarhus Teater

Aarhus Teaters ”Friheden” gør tivoli levende efter lukketid

Aarhus Teaters ”Friheden” gør tivoli levende efter lukketid, fantasifuldt iscenesat af og farverigt kostumeret af .

★★★★☆☆

Soldatermonologer til hest i karrusellen, den søde drøm om at slagte chefen på minigolfbanen og en absurd kabaret ved svinggyngerne. Det er nogle af de miniatureforestillinger, der lige nu kan opleves i Tivoli Friheden efter lukketid i Aarhus Teaters ”Friheden”.

Seks studerende fra på linjen for dramatisk skrivekunst har skrevet disse seks enaktere. På en vandretur igennem Aarhus’ familievenlige forlystelsespark oplever vi haven, når alle andre er gået hjem. Og inde i selve forlystelserne, og i øvrigt på gåturene rundt på stierne, spilles der teater.

Dramatikken er ungdommelig, undersøgende og af meget svingende kvalitet. Men til formatet fungerer det, og oplevelsen er først og fremmest det teatraliserede Tivoli Friheden.

Der skal ræv på boleroen

Vi bydes velkommen i haven for fuld tivolimusik. Et par manisk-storsmilende typer i skakternede jakkesæt, skriggule parykker og masker kommer os i møde, festligt trommende på lilletrommer a la tivoligarden. De siger: »Friheden er for alle« og giver tegn til at følge med dem.

Derpå strømmer det igennem vandreforestillingen med kostumer, der er så perfekt kunstige, som de kun kan være i et tivoli eller cirkus. Når der er skaktern, så er der skaktern for alle pengene, og når der skal spilles minigolf, kan outfittet ikke blive lyserødt og sixpence-agtigt nok.

Skal der laves kabaret, kan den pjankede værts gyldne jakke ikke gøre det – så skal der en pink bolero uden på jakken og en død ræv om nakken som ekstra finish.

Scenograf og kostumedesigner tager ingen smutveje i sin visuelle påvirkning af parkens sædvanlige scenografi.

Karaktererne i forestillingen er alle på den anden side af det naturlige. Vi leger med fantasien, og vi lader os selv – som de siger i forestillingen – få én på opleveren.

Harlekin og Pjerrot møder vi også – selvfølgelig, fristes man til at sige. Hvad er tivoli uden Pjerrot. I Aarhus er Tivoli Frihedens Pjerrot dog normalt uden Harlekin. Men i aftenens måske smukkeste enakter er Harlekin taget til Aarhus fra Pantomimeteatret i København for at finde sin gamle ven og få ham tilbage til pantomimen.

Her ser vi et melankolsk gensyn og et regulært opgør mellem Pjerrot og Harlekin. Det er rørende og nærværende teater, og lige dér foran Pjerrots hus, hvor det normalt kun er trylleri og karameluddeling, kommer pulsen op hos publikum.

Aarhus Teaters ”Friheden” fungerer, fordi den lykkes med at forene teatret med tivoliet. Iscenesættelsen af , efter idé og koncept af instruktør , er velovervejet og særdeles indtryksskabende.

Forestillingen spiller i Tivoli Friheden til den 22. september 2018.


Manuskripter af: , , , , og Iscenesættelse: efter idé og koncept af Medvirkende: , , , Luise Skov, , , , og | Scenografisk konsulent og kostumedesign: | Produceret af:

Del med dit netværk