ANMELDELSE: Hedda Gabler, Aarhus Teater

Aarhus Teaters opsætning af “Hedda Gabler” er et overflødighedshorn af assosiationer og referencer – et cadeau til kunsten, rollen og skuespilleren.

★★★★★☆

takker af efter sin tid i Aarhus Teaters ensemble med rollen som Hedda Gabler – kvinden, der utilregneligt og uforsvarligt forsøger at bryde ud af sin kedsommelighed og forudsigelighed ved at manipulere med sin mand og sin omgangskreds. I bearbejdelsen og iscenesættelsen af Henrik Ibsens “Hedda Gabler” har formet en ramme omkring karakteren Hedda, som understøttes af referencer til både syndefaldet, den sidste nadver og korsfæstelsen, med tråde ud i nutiden og rødder i fortiden, med kontakt til publikum og respekt for den naturalistiske ‘fjerde væg’.

Inge Sofie Skovbo, Sicilia Gadborg Høegh, Mette Døssing, Niels Ellegaard og Jacob Madsen Kvols Foto: Rasmus Baaner
, Høegh, , og
Foto: Rasmus Baaner

Anja Sušas iscenesættelse er således – som ventet – mere modernistisk end klassisk. Og måske lige lidt for modernistisk. Den første del af forestillingen, som publikum reelt bruger på at finde hoved og hale i rum, koncept og tone, den trækker uheldigvis fokus væk fra præsentationen af de forskellige karakterers sammensætning og plottet, hvilket dermed går helt eller delvist tabt for de af os, der ikke tidligere har set eller læst “Hedda Gabler”. Hvor meget kan man forvente af sit publikum, når man opsætter en klassiker? Hvis “Hamlet” og “Hedda Gabler” altid iscenesættes med en underforstået “du ved jo godt, hvad det handler om”, så fanger vi måske aldrig de nye teatergængere, som vi så gerne vil have fat på.

Men efterhånden er de fleste med på historien, og den stilistiske iscenesættelse fodrer os konstant med nye tanker og idéer – grundlag for fortolkning, og får på den måde sin “Hedda Gabler” til at være langt mere spørgende end fortællende. Hun udforsker hovedrollen Hedda Gabler sammen med publikum og ikke foran publikum.

Vi kravler ind og ud ad Heddas hoved, og som publikum tænker vi, “sagde hun virkelig det, eller tænkte hun det bare?” Hedda Gabler tager os og sine medspillere ved næsen i næsten to timer, og når vi er lige ved at tro, at Hedda mister kontrollen, så bliver hele banden snydt igen. Hvorfor hun gør det, melder historien ikke noget om, men portrætterer hende så facetteret og tvetydigt, at forestillingen “Hedda Gabler” og rollen Hedda Gabler smelter sammen. Og gør det atter skråsikkert. Hun kan virkeligt stå på en scene, og hun former sine karakterer nænsomt og leverer dem skånselsløs.

Marie Louise Wille Foto: Rasmus Baaner

Foto: Rasmus Baaner

En helt særlig præstation ser vi hos Høegh, som igennem forestillingen ikke siger et eneste ord. Hun er stuepigen, der konstant går omkring bordet, hvor forestillingen udspiller sig. Hun støver af, polerer og flytter på ting hele vejen igennem forestillingen. Med et falkeblik ind i Heddas virkelighed repræsenterer hun alt det usagte i den egentlige virkelighed. Tænk, at en stum rolle kan spilles med så stor fylde og nærvær. Vi ved fra blandt andet “Dans under høstmånen” på Aarhus Teater, at hun også kan tale – og tilmed er god til det, men med stuepigen i “Hedda Gabler” viser hun for første gang, at hun er klar til at blive ‘solodanser’.

I alt er der syv skuespillere på scenen, og det er tydeligt at mærke, at Aarhus Teaters tungeste skyts er samlet i denne forestillingen; teatrets primadonna igennem mange år, Inge Sofie Skovbo, revy-stjernen , den klassiske teaterskuespiller og altid til perfektion spillende , den unikke blomst , og det tårnhøje talent .

Forestillingen spiller på Scala fra den 31. januar til den 28. februar 2015.


Korrektion den 25-02-2015: Jeg har fejlagtigt skrevet, at “ takker af efter sin tid i Aarhus Teaters ensemble med rollen som Hedda Gabler …” Det er imidlertid ikke rigtigt, da også medvirker i “ON/OFF”, som spiller på fra den 17. april til den 16. maj 2015.


Dramatiker: Bearbejdelse og iscenesættelse: Medvirkende: , , , , , og Høegh | Scenografi: | Kostumer: Lys: | Lyd: Oversættelse:

Del med dit netværk