Shakespeare er queer
Christoffer Berdals iscenesættelse og bearbejdselse af Shakespeares ”Helligtrekongersaften” har både kærlighed, kapow og kønsforveksling.
★★★★☆☆
Teaterinstruktør Christoffer Berdal er hjemmevant i Shakespeare, og det kan mærkes på hans bearbejdelse og iscenesættelse af ”Helligtrekongersaften”, der spiller i Grønnegårdsteatret denne sommer.
Det er nemlig ikke nogen nem forestilling at hitte rede i. Den ene elsker den anden, og den tredje elsker også den anden, mens denne anden kun elsker den første – og i øvrigt også er ganske tiltrukket af en helt fjerde.
Kønsrollerne er allerede fra Shakespeares hånd vendt op og ned, så en kvinde lader sig forelske i en anden kvinde, fordi denne har klædt sig ud som en mand. Omvendt afholder en mand sig fra at bekende sin kærlighed til en kvinde, fordi manden tror, at kvinden er en mand.
Skulle det ikke være nok, så er grevindens hushovmester og beundrer, Malvolio, i Christoffer Berdals bearbejdelse gjort til hushovmesterinden Malvolia, mens Andreas Blegnæb ser ud til at nærme sig en vigtig selverkendelse om sin egen seksualitet. Dermed er de fleste typer af kærlighedsrelationer repræsenteret i forestillingen, der får et moderne og queer-agtigt kærlighedsudtryk.
Alle disse relationer, forelskelser og forvekslinger, som ved første øjekast kan synes ekstremt forvirrende, bliver på rutineret vis gjort forståelige og overskuelige i Berdals iscenesættelse. Samtidigt bibeholder forestillingen sin tekstnærhed til Niels Brunses oversættelse, og Shakespeares fabelagtige poesi og sproglige finurligheder får god plads på scenen.
Forestillingens æstetik er en hel oplevelse i sig selv. Scenografen Peter Schultz har skabt en tsunami, der nærmest skyller ind over publikum i friluftsteatret. Og modedesigner Nicholas Nybro har skabt en række kostumer, der er et overflødighedshorn af farver, flæser, klunker og kapow.
Men desværre er denne opsætning af ”Helligtrekongersaften” ikke den fornøjelige oplevelse, den kunne have været. Der er skuespiltekniske valg eller fravalg, som sætter en kæp i hjulet for komedien.
Dels er det klassiske komediespil tilsyneladende for fremmed for nogle af de medvirkende, og dels bliver nogle af skuespillernes historiefortællinger for fokuseret på deres egne roller frem for samspillet og sammenhængen på scenen.
Det gør overordnet set, at vi oplever en broget skuespillertrup, der ikke trækker på samme hammel, samt en klassisk komedie, der langtfra udnytter sit komiske potentiale.
Shakespeare-fortolkninger er altså set bedre – også fra Christoffer Berdals hånd. Men ser vi alene på evnen til at modernisere og formidle en mesterlig klassiker som ”Helligtrekongersaften”, så er det mere end vellykket i Berdals opsætning med Schultz’ og Nybros visuelle design.
Af: William Shakespeare | Iscenesættelse og bearbejdelse: Christoffer Berdal | Medvirkende: Katrine Greis-Rosenthal, Troels Lyby, Julie Agnete Vang, Niels Ellegaard, Ann Eleonora Jørgensen, Laura Bro, Asbjørn Krogh Nissen, Anton Hjejle, Morten Hauch-Fausbøll, Henrik Lund og Søren Birch Plum | Scenografi: Peter Schultz | Kostumedesign: Nicholas Nybro | Lyddesign: Steen Larsen | Lysdesign: Kisser Rosenquist | Produceret af: Grønnegårds Teatret
Del med dit netværk
