“Heroin” byder på humørsvingende kærlighedsdrama

Magnus Iuel Bergs “Heroin” blander forelskelse og bipolar lidelse i et spændingsfyldt drama med Johans Sarauws sindrige komik som modvægt.

★★★★☆☆

Det er en kamp imellem tiltrækning og modstand, når to unge fyre mødes i dramatiker Magnus Iuel Bergs kærlighedsdrama “Herion”, der netop nu genopsættes på Teater Får302. I 2018 kunne teksten opleves som reading på Teatret Svalegangen i Aarhus, hvor rollerne blev læst af Iza Mortag Freund og Mathias Flint. Men i 2020 havde den urpremiere på Zangenbergs Teater i Johan Sarauws iscenesættelse, hvor kvinderollen i mellemtiden var blevet til en mand.

Og selvom dette kønsskift og den homoseksuelle vinkel på historien i bund og grund hverken gør til eller fra rent indholdsmæssigt, så bliver udtrykket renere og stærkere af, at dramaet nu foregår imellem to mænd. Karakterernes samspil bliver mere råt og usentimentalt. Begæret fylder mere end romancen, og deres relation fedtes ikke ind i traditionelle forestillinger om børn, bolig og bryllup. Det er kun de to personers kamp for (og imod) kærligheden, vi forholder os til.

Det kaster nyt lys over Magnus Iuel Bergs tekst, der både er knasende sprød i sin ærlige skildring af et mildest talt turbulent forhold, og samtidigt fløjlsblød i sin sindrige undersøgelse af kærligheden. Dertil kommer den sideløbende historie om stofmisbrug og bipolar sindslidelse, som bliver en spændingsfyldt motor i fortællingen. Pludselig kommer teksten til sin ret.

Manuskriptet kan både være tragisk og komisk, og det synes at være op til instruktøren og de medvirkende, hvordan teksten gribes an. Her har instruktør Johan Sarauw i høj grad dyrket det komiske, som bliver en skøn modvægt til fortællingen, der allerede fra prologen synes at være en rejse imod afgrunden. Her giver Sarauws fornemmelse for det groteske en fin balance til forestillingen.

Thomas Diepeveen og Luiz Wilhelm Karlsen får med stor succes manifesteret de to karakterer, så de fremstår ægte og troværdige. Vi knuselsker dem ikke, men vi forstår dem og deres motivationer. Desuden får Karlsen den indre uro frem i den humørsvingende Markus, mens Diepeveen i rollen som Martin formidler den frustrerende og magtesløse position som pårørende.

I opsætningen på Får302 denne vinter er scenen nøgen og sort, mens arrangementet fylder hele teaterhuset. I det ene øjeblik ligger de på scenegulvet, og i det næste løber de ude på trappen uden for salen.

Imellem scenerne kommer der korte blackouts i lyset, som i begyndelsen er et temmelig irriterende greb, men som langsomt underbygger oplevelsen af, at vi ser et forhold udvikle sig i glimt. Derudover bliver mørket genstand for en smuk lille scene, hvor de sidder i et åbent vindue med virkelighedens decemberhimmel som baggrund og deler en cigaret. Gløden og røgen i luften bliver lige så levende, som situationen ville være i enhver anden københavnsk lejlighed.

Forestillingen er aldeles seværdig, selvom den efter godt en time også synes noget kort og uforløst. Vi er blevet lukket ind i en intim fortælling, men oplever ikke rigtigt at være blevet lukket ud igen. Her savner “Heroin” desværre et vendepunkt eller et klimaks, der giver historien en pointe at gå hjem på.

Forestillingen spiller på Teater Får302 til den 19. december 2021.

Dramatiker: Magnus Iuel Berg | Iscenesættelse: Johan Sarauw | Medvirkende: Thomas Diepeveen og Luiz Wilhelm Karlsen | Scenografi: Nina Helledie | Lysdesign: Sebastian Just Olsen | Lyddesign og musik: Malte Nordtorp | Produceret af: Zangenbergs Teater og holdet

Del med dit netværk