Unik forestilling og dramatik på usædvanligt højt niveau i de mørke kældre under Aarhus Teater. Et absolut must-see i dette forår.
★★★★★★
I mørket hører vi stemmerne så intenst, at de borer sig fast i øregangene på os. Der er seks skuespillere på en bænk i en næsten kulsort teatersal, kun svagt oplyst er de bagfra med en tyk røgsky omkring sig. De siger ord, replikker, på skift og i forlængelse af hinanden. De er et virvar af karakterer i et virvar af fortællinger – i det ene øjeblik om incest, i det næste øjeblik om cancer, og selvfølgelig flere varianter af utroskab.
Og det er ubegribeligt, hvad dramatikeren Peter Asmussen ‘slipper afsted med’. For det er uhyre klichéfuldt, de skæbnesvangre historier. Men ikke desto mindre er det en virkelighed, som vi alt for sjældent forholder os til. Vi ved, at historierne er derude et sted, men vi undlader at forholde os til dem. Ligesom med Syrien. Vi kan sige, at vi synes, at det er frygteligt, og vi kan i særlige tilfælde skrive en sympatisk update om det på Facebook, men forholde os til det kan vi sjældent. Men sandheden er, at vi i virkeligheden allesammen lever lige i nærheden af alle andre mennesker – også dem, der får fjernet et bryst på grund af cancer, og dem, der springer overbord på grund af ulykkelig kærlighed. Og måske sidder han lige ved siden af os, ham, der knepper sin datter i kælderrummet.
For Peter Asmussen formulerer sine ord knivskarpt i en variation af replikker og stemningsskabende ord, der blot stempler vores bevidsthed med frygt, arrigskab, had, fortvivlelse eller fortabelse. Så fyldigt og levende skriver han. Vi har nogle eminente fortællere på scenen, der formår at bruge stemmen som et helt og fuldt instrument. Vi mærker slet ikke, at 90 % af deres virkemidler er blevet frarøvet dem, skuespillerne. Og så behøver vi i virkeligheden ikke mere – blot skal vi have de helt rigtige rammer for at lytte, og det er her, Simon Staho kommer ind i billedet.
Idéen om at se teater i mørke er god, men ikke genial. Men udførslen i samspil med hele Aarhus Teater er ekstrem. Vi mødes først i foyeren, hvor vi førhen har stået i mængden med et koldt glas i hånden og ventet på, at det ringer tredje gang. Nu er baren lukket, lyset er slukket, bortset fra udgangs-skiltene og reklamerne på fadølsanlægget i baren. Vi er imellem arbejdstid og forestillingstid. Vi er altså på besøg på et lukket teater.
Herefter føres vi igennem en oplevelsesrejse ad små gange og mørke trappeopgange. Igennem et rødt rum, der føles som at stå midt i teatrets hjerte – eller i vores eget. Ekstravagant skabt af Jenny André. Og til sidst: tomhed. Kun sort. Og seks skuespillere på en bænk. Vi er blevet åbnet op, og nu er vi klar til at høre de hemmeligheder, som de så længe har holdt tilbage for os. Vi er klar over, at vi skal opleve noget ekstraordinært.
En helt igennem unik og velskabt oplevelse på Aarhus Teater. Antallet af pladser varierer mellem 5-75, og “Hjertet skælver” spiller frem til den 22. februar 2014.
Dramatiker: Peter Asmussen | Medvirkende: Jens Zacho Böye, Kirsti Kærn, Jesper Dupont, Jacob Madsen Kvols, Barbara Hesselager og Sicilia Gadborg Høegh | Iscenesættelse: Simon Staho | Scenograf og lysdesign: Jenny Andrè