Flere mindeværdige øjeblikke i en ellers jævn Hjørringrevyen
Igen i år imponerer Henrik Baloo Andersens lille og særdeles velspillende bigband, men vi savner lidt af Hjørringrevyens groteske særpræg.
★★★★☆☆
Det er et gedigent trekløver, der efterhånden er fast inventar i revyen i Hjørring. Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre og Preben Kristensen er virtuose i såvel komik, musik og decideret karakterskuespil. Og med Rikke Buch Bendtsen og Tomas Ambt Kofod på holdet er der skruet yderligere op for især de vokale finesser.
Det hele bindes sammen af musikken, der ledes storsmilende af revyens direktør og kapelmester, Henrik Baloo Andersen, som har hentet et mindre bigband ind. Ikke mange revyer kan bryste sig af en blæsergruppe, men i Hjørring har de både en saxofonist, en trompetist og en basunist. Så er der altså dømt swing til revyen, og det er – igen i år – fuldstændig pragtfuldt.
I slutningen af pausen, før anden akt skal gå i gang, får vi en ægte koncertoplevelse, mens de sidste publikummere finder deres pladser. Trompetisten Dan Hejslet sætter ind med en solo, der får os andre til at jazze med, og mens kapelmesteren sidder og soler sig i den, giver han et anerkendende nik til sin trompetist.
På scenen er det igen Trine Gadeberg, der tager de fleste stik hjem. Hendes populære revykarakter, drengen Pelle på fem og et halvt år, lykkes selvfølgeligt i kraft af hans barnlige perception af verden og de sandheder, som han hører fra sine bramfri forældre.
Det er kosteligt, når han citerer sin far, der kalder Putin en “KGB-mongol” som skulle have stukket hovedet op i røven på sig selv “som en omvendt babusjka-dukke”. Vi kan grine ad det, fordi det hverken er os eller Pelle, der går over grænsen.
Men Gadeberg brillerer først og fremmest som leder af Dansk Folkedanserparti. Hun kommer ind som en brutal formand, der har fuldstændig styr på partitoppen, og irettesætter publikum, da vi ikke klapper højt nok. Med spids dialekt dikterer hun, før hun går ud for at komme ind igen: “Og så klapper I fandenrendme, som I aldrig har klappet før!”
Men da medlemmerne i folkedanserpartiet én for én forsvinder fra scenen, ser vi hende bryde gradvist sammen, og Gadeberg formidler rørende præcist både statusfaldet, desperationen og sorgen i hende. Det er skønt, når en revy også kan dét.
Derudover er dette års Hjørringrevyen en god men jævn revy, der trods svingende tekstkvalitet får alle numrene til at virke, uden at noget dog rigtigt overrasker. Den ligner desværre ofte enhver anden revy og savner det groteske særpræg, som den har haft de seneste år.
Kasper Le Fevre bidrager ellers med en række gode tekster, der læner sig op ad andre stilarter, end den traditionelle revy, men på scenen synes de at være forsøgt presset ind i en lidt gammeldags opfattelse af revy og komedie som genrer. Det ville have været skønt, hvis disse numre fik lov at stikke mere af.
Ikke desto mindre er Hjørringrevyen 2022 en velfungerende revy, hvor vi også vil huske fine øjeblikke som Tomas Ambt Kofods musicalsang om kloden, Preben Kristensens forvekslingsnummer om MitID, Rikke Buch Bendtsens skønne og utroligt velorienterede rengøringsassistent på Borgen, samt ikke mindst Kasper Le Fevres sprogligt begavede lyngennemgang af demokratiets historie.
Forestillingen spiller til den 30. juli 2022.
Tekst og musik:Iscenesættelse: Michael Moritzen | Kapelmester: Henrik Baloo Andersen | Medvirkende: Preben Kristensen, Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre, Rikke Buch Bendtsen og Tomas Ambt Kofod | Scenografi: Kirsten Brink | Koreografi: Peter Friis | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Thomas Holmstrøm | Produceret af: Hjørringrevyen i samarbejde med Vendsyssel Teater
Del med dit netværk
