Det er bare så nice!
“Jeg kan bedst li’ når du er her” er sidste del af Teatret Gruppe 38‘s trilogi, der undersøger store følelser som frygt, vrede og kærlighed.
★★★★★☆
Teatret Gruppe 38 ender trilogien om de store følelser med KÆRLIGHED og forestillingen “Jeg kan bedst li’ når du er her”. Og endnu en gang rammes vi af Bodil Allings unikke fortælleevner og Gruppe 38’s særlige udtryk.
Når Alling spærrer øjnene op og med sin blide stemme fremstammer ord ligesom et barn, der leder efter en måde at beskrive sine følelser på, så smutter hun lige ind i hjertekulen på os allesammen – hos børn såvel som hos voksne.
Søren la Cour og Søren Søndberg, der i forestillingen går under fællesnavnet Søren, som var de en udelelig enhed, pusler rundt omkring hende på scenen i skikkelse af to sceneteknikere. Og de gør ikke kun stemningen let og nærværende, men repræsenterer også det håndgribelige som modstykke til de uhåndgribelige følelser.
De to foregående forestillinger i trilogien omhandlede FRYGT under titlen “Jeg er ikke bange for noget” og VREDE under titlen “Historien om huset, der blev til en prik“. Her lykkedes Teatret Gruppe 38 også med at gøre de store følelser forståelige, så vi kan lære dem at kende i trygge rammer.
På den måde fungerer trilogien ikke blot som teaterproduktioner og sceniske værker, men også som en vigtig uddannelse for juniorer, der er i fuld gang med at lære mavefornemmelserne at kende. I forestillingen “Jeg kan bedst li’ når du er her” er kærligheden som en elektrisk, knitrende fornemmelse i maven, som vores hovedperson forsøger at formulere:
“Det er bare så … så … så nice!”
Savner æstetiske beslutninger
Både søde jordbær og en porcelænshund går igen fra de tidligere forestillinger i trilogien, og de repræsenterer noget definitivt godt i dette univers, som primært er skabt af Bodil Alling og Catherine Poher.
Og det er bemærkelsesværdigt, hvordan de med få virkemidler og umiddelbart oplagte symboler får formidlet stoffet krystalklart i både tekst og iscenesættelse. Dertil kommer hele den visuelle side, som udover et rustikt træsløjd-udtryk i scenografien også består af skyggebilleder, videoprojektioner og små tableauer af opstillede plastikdyr, glasvaser og andre kuriositeter.
Desværre er den visuelle side i denne forestilling noget mere rodet, end hvad vi tidligere har set hos Gruppe 38. Og det forvirres yderligere, når vi på lydsiden får bidder af amerikanske Jewel Akens’ sang “The Birds and the Bees” fra 1964. Alle er isoleret set fine og veludførte elementer, men tilsammen går de i for mange forskellige retninger. Det er, som om forestillingen savner æstetiske beslutninger.
Men “Jeg kan bedst li’ når du er her” er en fin lille himmerigsmundfuld fra Teatret Gruppe 38. Eller skulle man sige “endnu én”?
Forestillingen spiller i Aarhus til den 16. september 2020, samt igen i april 2021.
Manuskript: Bodil Alling og Catherine Poher | Iscenesættelse: Catherine Poher | Medvirkende: Bodil Alling, Søren Søndberg og Søren la Cour | Videokunstner: Olivier Guillemain |Skabt i samarbejde med: Philippe LeFebvre og Paolo Cardona | Produceret af: Teatret Gruppe 38
Del med dit netværk
