Gamle Ludvig Holberg må være stolt
Vendsyssel Teater lykkes med en moderne version af Holbergs ”Jeppe på Bjerget”, som både er rørende og komisk og lige efter Holbergs pibe.
★★★★★☆
Næsten uden for scenen, mens publikum står op og klapper efter forestillingen, stopper kapelmester Henrik Baloo Andersen op og ser sig tilbage over skulderen. Han er klædt i gråt 1700-tals-kostume og forestiller en støvet Ludvig Holberg-statue. Han ser særdeles tilfreds ud, da han nikker taktfast med hovedet til publikums applaus. Og han må være tilfreds, Holberg.
Der er på ingen måde tale om en klassisk Holberg-forestilling med Vendsyssel Teaters ”Jeppe på Bjerget”. Kostumerne er moderniserede og ‘højtbelagte’ med klistrede frisurer, cykelhjelme og militærstøvler. Og sproget såvel som indholdet har også fået en nænsom overhaling. Alligevel ser vi sjældent moderne versioner af Holberg-forestillinger, som i sådan grad må gøre gamle Ludvig stolt.
På vejen hjem fra Hjørring sidder denne anmelder med en knugende fornemmelse i maven og en fugtig øjenkrog. Og det er i høj grad takket været Ulver Skuli Abildgaards formidable portrættering af Jeppe. Han er på én gang både karikeret og troværdig. Han er en klassisk komediefigur, men også en tragisk type, som vi finder på værtshusene, på bænkene, på sjasen og sågar i de tilsyneladende velfungerende småbørnsfamilier.
Når han bliver pryglet af Nille, er det smerteligt at se på. Og endnu mere smerteligt er det, når han drikker pengene op hos Jakob Skomager, og vi forestiller os den straf, han vil få af Pernille, når han kommer hjem.
Yderligere brutalt bliver det, når han i baronens seng – i den spøg, som baronen har med ham – bryder i gråd i det øjeblik, hvor han oplever kærlig berøring på hånden af en tjenestepige. 10 gange mere grufuldt er det at opleve, hvordan han bliver offer for byens hån og spot, da de hører, at Jeppe er blevet taget ved næsen.
Hele forestillingen indledes med sørgmodig musik, som indrammer forestillingens kerne: Folk siger vel i herredet, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker.
Jeppe er et offer. Han er i bunden af det sociale hierarki, men det er ikke kun hans økonomiske og sociale status, der er imod ham. Han er slave af sin hustrus pisk og sin afhængighed. Det forstår vi, når vi ser Ulver Skuli Abildgaards Jeppe på Vendsyssel Teater.
Og folkene omkring ham – ikke mindst de klovnede tjenestefolk (Jacob Weble og Troels Kortegaard Ullerup) og den skabede baron (Jakob Højlev Jørgensen) – får tragedien til at virke stærkere.
Ja, der er en kikser hist og pist – både et par uheldige skuespilpræstationer og nogle løjerlige kostumevalg. Ikke desto mindre præsenterer Vendsyssel Teater en ”Jeppe på Bjerget”, der er værd at se; værd at huske; værd at græde, grine og gruble over.
Af: Ludvig Holberg | Iscenesættelse og bearbejdelse: Geir Sveaass | Medvirkende: Ulver Skuli Abildgaard, Linnea Voss, Donald Andersen, Jakob Højlev Jørgensen, Max-Emil Nissen, Kristine Yde, Jacob Weble, Troels Kortegaard Ullerup, Hanne Laursen og Robin Haslund Buch | Musik: Henrik Baloo Andersen | Scenografi: Marianne Nilsson | Lysdesign: Anders Budolf Andersen | Produceret af: Vendsyssel Teater
Del med dit netværk
