En uelegant version af musical-klassikeren “Jesus Christ Superstar” reddes af et velsyngende og velspillende cast på Aarhus Teater.
★★★☆☆☆
Rockmusicalen “Jesus Christ Superstar” af Tim Rice og Andrew Lloyd Webber spiller nu i en ny oversættelse og iscenesættelse på Aarhus Teater. Og musicalen har premiere kun en uge efter de påskedage, som hele forestillingen drejer sig om.
I rollen som Jesus er Simon Mathew smuk, kærlig og kraftfuld i både fysik og vokal. Hos ham står Cecilie Stenspil i rollen som Maria Magdalene, og hun formidler sin karakter med emotionel opmærksomhed og med en gribende ægthed i stemmen.
Desuden er de stærkeste kort i castet de tidligere og nuværende Aarhus-skuespillere Jacob Madsen Kvols (Pilatus), Mathias Flint (Herodes), Ashok Peter Pramanik (Annas) og Michael Lundbye Slebsager (Peter). Alle formår at kombinere stærke skuespilteknikker med ganske fornuftige sangstemmer. Ikke mindst er Ashok Peter Pramaniks vokal en fryd i forestillingen, som fejrer hans tilbagekomst til landsdelsscenen. Det havde været meget interessant at se ham træde ind i rollen som Judas, hvilken han er understudy til.
For et af forestillingens mest markante fejltrin er behandlingen af Judas-rollen. Sjældent har Webber-klassikeren set så statisk og neutral en Judas i sin fysik, som samtidigt er så overdreven rock-forvrænget i sin vokal, som med Mikkel Kaastrup-Mathew i denne opsætning. Den overstyrede metal-sangstil bliver ikke til et krydderi til Judas-stemmen, men i stedet til en disharmoni i lydbilledet. Desuden er iscenesættelsen af Judas som en forsigtigper, der står i hjørnet og synger i musicalens åbningsnummer, en grundlæggende misforståelse af den mest markante rolle i “Jesus Christ Superstar”.
Forestillingens helhed lader desværre også en del tilbage at ønske. Koreografierne af Signe Fabricius er simplificerede i en 80’erne-møder-jazzballet-stil, og de udfordrer hverken forestillingen, publikum eller ensemblet. Instruktør Elisabeth Linton har overfortolket fortællingen, og nogle af forestillingens styrker er blevet afmonteret, mens nogle af forestillingens svagheder fejlagtigt er blevet fremhævet. Skuespillernes arrangementer på scenen er ofte urytmiske og kluntede. En lille flig af religionskritik og et par komiske indfald løfter iscenesættelsen til det tålelige.
Visuelt er scenografien af Palle Steen Christensen og kostumerne af Maria Helena Gyllenhof, sammen med lysdesignet af Mikael Sylvest, på et højt æstetisk niveau. Men scenografien og kostumerne bidrager ikke til forestillingens fortælling – de er blot pryd for forestillingen. Dertil kommer at scenografien gør dele af skuespillernes bevægelser rundt i scenografien uelegante og praktikfyldte – ikke mindst som konsekvens af de mange sikkerhedsliner, der skal holde skuespillerne i luften i dele af forestillingen.
Når “Jesus Christ Superstar” alligevel er en seværdig forestilling på Aarhus Teater, så skyldes det i høj grad den kvalitet, der er i det oprindelige forlæg af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice. Dertil kommer de musikalske arrangementer og fortolkninger af Jens Hellemann, som dygtigt bevarer Webbers intentioner, omend instrumenteringen visse steder er markant anderledes. Oversættelsen er nobel, og de enkelte scener er isoleret set velfungerende – og ligner til tider mere en teaterkoncert end en musical. De medvirkende er dog forestillingens største succes.
“Jesus Christ Superstar” spiller på Aarhus Teater ind til den 3. juni 2017.
Af: Andrew Lloyd Webber og Tim Rice | Oversættelse: Kenneth Thordal | Iscenesættelse: Elisabeth Linton | Musikalsk arrangement: Jens Hellemann | Medvirkende: Simon Mathew, Mikkel Kaastrup-Mathew, Mathias Flint, Cecilie Stenspil, Jacob Madsen Kvols, Andrea Schirmer, Miles Hoare, Ashok Peter Pramanik, Mariann Mikkelsen, Thomas Sigh, Stine Rønne, Carlos Rodas, Ingeborg Børch, Michael Lundbye Slebsager, Daniel Trellborg Hansen og Nikoline Breienholt Janum | Scenografi: Palle Steen Christensen | Kostumedesign: Maria Helena Gyllenhof | Koreografi: Signe Fabricius | Lysdesign: Mikael Sylvest | Lyddesign: Lars Gaarde