”Linde på Bjerget” ligner amatørteater med storhedsvanvid

Sofie Linde og Rasmus Bjerg er et nyt komisk makkerpar på teaterscenen – men som teater eller revy er resultatet slet ikke godt nok.

★★☆☆☆☆

Det hele begyndte med en aflysning. Oprindeligt skulle tv-værterne Sofie Linde og Anders Breinholt lave showet ”En slags forestilling” sammen på Aveny-T på Frederiksberg. Det var ikke til at blive klog på, hvilken slags forestilling det skulle blive til.

Få uger før premieren må Anders Breinholt sygemelde sig, og i stedet bliver skuespilleren Rasmus Bjerg kaldt ind som afløser. Forestillingen hedder nu ”Linde på Bjerget”. Og selv om titlen er en klar reference til Holbergs ”Jeppe på Bjerget”, så er det stadig ikke til at blive klog på, hvilken slags forestilling der er tale om.

Der er til gengæld efter premieren ingen tvivl om, at det er blevet til ”en slags” forestilling. Det er ikke mindst i kraft af Rasmus Bjergs medvirken, der tilfører reelle skuespilkompetencer til showet.

Sofie Linde er derimod hverken sanger eller skuespiller, og det mærker vi tydeligt. Det bliver der heldigvis heller ikke lagt skjul på, og hun forsøger ikke at være god, men sjov ved at være dårlig. I det store hele får det de to medvirkendes roller til at harmonere fint. Og, nå ja, underholdende bliver det også.

Bjerg og Linde præsenterer showet som en varieté eller en moderne revy. Og det er revygenren, de kommer tættest på. For humor er motoren igennem hele forestillingen, mens indholdet kredser sig om nogenlunde aktuelle tematikker. Men ”moderne” er et sært ordvalg. For som revy er ”Linde på Bjerget” et særdeles traditionelt bud på genren.

Og det er i de øjeblikke, hvor Bjerg folder sig ud som revyskuespiller – enten alene eller som sidekick til Linde – der fungerer bedst i forestillingen. Ikke mindst er den stille revyvise og klimakrise-country-nummeret nogle af de få eksempler, hvor vi reelt får en oplevelse af kvalitet.

For resten af tiden fremstår forestillingen som amatørteater med storhedsvanvid. Rikke Juellunds scenografi er fremragende, men i en helt anden liga, der overskygger forestillingen. Lysdesignet smadrer det visuelle udtryk totalt. Samtidigt bliver lydsiden spoleret af et hæsligt lyddesign og nogle hjemmeproducerede musiknumre. Og selve indslagene går kun an, fordi de leveres af to medvirkende med en grundlæggende komisk sans.

Flere gange refereres der i forestillingen til, at man kun har haft to ugers prøver, og derfor er man undskyldt. Måske er det for sjov. Men det er ikke desto mindre en rigtig ærgerlig undskyldning, når andre teatre jævnligt aflyser forestillinger af ren og skær integritet.

Linde og Bjerg har potentiale som makkerpar – også på teaterscenen. Men de skal simpelthen have et mere professionelt team omkring sig, hvis det skal have en berettigelse.

Tekster af: Sofie Jo Kaufmanas, Frida Brygmann, Sofie Linde, Rasmus Bjerg og Peter Molde-Amelung | Musik: Anders Øhrstrøm og Jan Kaspersen | Iscenesættelse: Peter Molde-Amelung | Medvirkende: Sofie Linde og Rasmus Bjerg | Scenografi: Rikke Juellund | Kostumedesign: Jon Elster og Hanne Mørup | Koreografi: Jesper Kryger | Lyd- og lysdesign: Jacob Valet | Produceret af: Line Køhlert Breinholt på Aveny-T