Line Knutzons ”Livstidsgæsterne” er genial
Med komedien ”Livstidsgæsterne” formår Line Knutzon at beskrive det mest almindelige ved menneskelivet på en ualmindelig vellykket måde.
★★★★★☆
Tænk, hvis vores hjerne var et kontor, og alle vores personligheder, vore bedste og værste sider, mødtes dér for i samråd at lede vores handlinger. Ligesom en mental bestyrelse. Og tænk så, hvis vi kunne få lov at kigge ind i bestyrelseslokalet.
Det er, hvad dramatiker Line Knutzon har givet os chancen for med forestillingen “Livstidsgæsterne” på Betty Nansen Teatret.
Ind ad en kæmpe dør kommer Niels Ellegaard lidt forsigtigt med bæltetaske og snor i brillerne. Efter ham kommer Ena Spottag tordnende med brølende dinosaurer på trøjen, og flere følger trop.
Inde i rummet sidder Xenia Noetzelmann oven på et arkivskab med en soldaterhjelm på hovedet. Der har hun siddet i årevis og undertrykt Maria Rossing, der straks efter, hun er dukket op bag arkivskabet, begynder at prædike bagklogt om den andelslejlighed, de aldrig skulle have solgt i 2003.
Et helt almindeligt hoved
Vi er inde i hovedet på vores dramatiker. Ikke en morder, en pædofil eller en svindler. Et helt almindeligt menneske med kedelige samtaleemner, et tilstoppet afløb, en automattrukken holdning til stormagten Kina og et mildest talt anstrengt forhold til sin e-boks.
Der er ingen, der som Line Knutzon kan sætte ord på det mest almindelige og slippe så usædvanligt vellykket afsted med det. Her er virkeligheden ikke prydet med glansbilleder eller et forskønnende Instagram-filter. Her er mennesket skildret ærligt og befriende uperfekt.
Imens ruller latteren igennem salen. Vi griner ad Line Knutzons skarpe og vanvittigt morsomme tekst, men også i høj grad af de medvirkendes evner til at få replikkerne og de løjerlige karakterer til at virke. Og naturligvis griner vi mest af at kunne genkende os selv i forestillingen.
Vi skal tro på præmissen
Iscenesættelsen af Elisa Kragerup er yderst velfungerende, og det samme gælder Karin Gilles perspektivkasse af en scenografi, der får de medvirkende til at fremstå både bittesmå og enorme.
Der er dog tidspunkter, hvor forestillingen markant ændrer udtryk. Det kan eksempelvis være i et mareridt med rædselsvækkende klovne og andre uhyggeligheder, der pludselig overtager scenen. Her bliver vi kortvarigt sat ud af spillet.
For det er netop det simple og umiddelbart realistiske ved forestillingen, hvor vi altså fuldkomment accepterer den surrealistiske præmis, der gør ”Livstidsgæsterne” så vellykket. Vi skal tro på universet for at forstå forestillingen.
Men Line Knutzons tekst er genial. Den er et fremragende resultat af en 2-årig husdramatikeraftale med Betty Nansen Teatret. Og mon ikke teksten får lov at leve videre, når den er færdig med at spille på Frederiksberg?
“Livstidsgæsterne” spiller på Frederiksberg til den 24. oktober 2020.
Tekst: Line Knutzon | Iscenesættelse: Elisa Kragerup | Medvirkende: Niels Ellegaard, Ena Spottag, Elliott Crosset Hove, Tryggvi Sæberg Björnsson, Xenia Noetzelmann og Maria Rossing | Scenografi: Karin Gille | Lysdesign: Christian Alkjær | Lyddesign: Troels Møller | Produceret af: Betty Nansen Teatret
