How To Kill A Dogs kvindestereotyp er ikke specielt kvindelig

How To Kill A Dog har skabt en fremragende forestilling om kvindelighed, men præmissen står i vejen for det feministiske projekt.

★★★★★☆

Kunstnerduoen How To Kill A Dog består af instruktør Jennifer Vedsted Christiansen og skuespiller Emma Sehested Høeg. Deres første forestilling, “Velkommen til Pandora”, som egentlig var en afgangsforestilling på Den Danske Scenekunstskole, blev meget vel modtaget i 2019. Nu er de tilbage med forestillingen “Lolita for altid” i samarbejde med Teater Republique.

Forestillingen er ligesom sin forgænger et feministisk, musikalsk og underholdende onewomanshow med Emma Sehested Høeg på scenen. Formatet er primært en monolog, men der suppleres undervejs med sange skrevet og fremført af Emma Sehested Høeg selv.

Og der er ingen tvivl om, at talenterne er mangfoldige hos Sehested Høeg. Forestillingen kan indimellem ligne en showcase, hvor hun præsenterer sine vidtrækkende evner som performer, mere end en egentlig teaterforestilling. Men “Lolita for altid” er ikke desto mindre en underholdende og musikalsk forestilling, der ikke ligner noget andet på teaterscenen lige nu.

Ikke særlig kvindeligt

Denne anmelder skal ikke her gå ind i en videre diskussion om det feministiske projekt i forestillingen. Blot kan jeg konstatere, at hvad forestillingen skildrer som grundlæggende kvindeligt, det genkender jeg i høj grad også som mand.

Mænd kæmper også med sig selv om kagespisning. Mænd er også utrygge på gaden om natten. Mænd gemmer sig også bag en facade. Mænd martres også af mediernes skønhedsidealer.

Og det burde jo være et godt udgangspunkt for en teaterforestilling, der inviterer begge køn indenfor. Men når hele forestillingen bygger på den antagelse, at kvinders oplevelse af verden og sig selv er væsensforskellig fra mænds, så synes forestillingens præmis at smuldre, når skildringen af kvinden ikke er specielt kvindelig.

Derfor ender forestillingen – fra denne mands synspunkt – desværre med at skildre et temmelig banalt og (forhåbentlig) forældet kvindesyn, som den feministiske sag ikke har megen gavn af. Vi må da være kommet videre end dét i 2020. Er vi ikke?

Comedy, skuespil og musik

Ser vi bort fra dét, så er der til gengæld ikke meget at sætte en finger på. Forløbet fra begyndelse til slutning er varieret og velafbalanceret, de enkelte scener er skarpe og udtryksfulde, og overordnet set får vi en teateroplevelse, der uden at ryste på hånden kombinerer både comedy, skuespil og musik.

Forestillingen minder på mange måder om Nanna Cecilie Bangs “Manifest for skrøbelige autoriteter“, der spillede på Aarhus Teater for et år siden. Det gælder ikke mindst det komiske udtryk, der i høj grad vinder på en uhøjtidelig og nærmest standup-agtig opbygning og levering.

Der er bestemt plads til mere kvindeteater i dansk scenekunst – feministisk eller ej. Og på den vis er How To Kill A Dog en vigtig stemme sammen med blandt andre Nanna Cecilie Bang og Sort Samvittighed. Vi ikke bare håber på, men har også behov for, at How To Kill A Dog bjæffer videre i disse år.

“Lolita for altid” spiller på Revolver på Teater Republique til den 21. november 2020.

Tekst og koncept: How To Kill A Dog | Iscenesættelse: Jennifer Vedsted Christiansen | Komponist: Emma Sehested Høeg | Medvirkende: Emma Sehested Høeg og Viktor Dahl | Scenografi og kostumedesign: Petruska Miehe-Renard | Lysdesign: Balder Nørskov | Lyddesign: Viktor Dahl | Produceret af: How To Kill A Dog og Teater Republique (Østerbro Teater)