Iscenesættelse, teknik og skuespil står i vejen for dramatikken i “Malaga” på Teatret Svalegangen.
★★☆☆☆☆
Det er ikke så sært, at Teatret Svalegangen har valgt at give sig i kast med forestillingen “Malaga” fra 2010 af den schweiziske dramatiker og forfatter Lukas Bärfuss. Det er intelligent, varieret og spydigt skrevet – oversat af dramatiker Kristian Erhardsen. Forestillingen handler om et separeret ægtepar, som har en deleordning om deres 7-årige datter. En weekend, hvor de begge skal ud at rejse, og barnepigen er blevet syg, må de diskutere alternativer. En ung fyr – en 19-årig, talentfuld filmskaber – overtager opgaven, men weekenden ender i et mareridt. Mistro erstattes af skyldfølelse, og had erstattes af afsavn.
På scenen har vi Camilla Gjelstrup, Holger Østergaard og Niclas Vessel Kølpin. Vi har tidligere set dem i ganske vellykkede roller, men i “Malaga” fremstår de alle som famlende og fortabte skuespillere. Det er, som om de ikke har fundet ud af, hvad forestillingen vil – de tumler rundt imellem komedie og tragedie, og de skiftevis underspiller og overspiller på ganske ukontrolleret vis. Dybest set ligner de tre skuespillere, der ikke er blevet klar til premieren. Det er ærgerligt, når vi ved, at de alle er bedre end dét, og de i øvrigt er et ganske godt valg af skuespillere til Bärfuss’ mareridtsdrama “Malaga”.
Foto: Morten Fauerby
I de gamle filmdage kaldte man manuskriptet for drejebogen, og udtrykkes findes stadig i filmbranchen. Den var udgangspunkt, og så drejede resten af arbejdet sig så at sige omkring drejebogen. I “Malaga” er manuskriptet blevet behandlet som nogle ord, der skal bruges til, at skuespillerne har noget at sige, når de åbner munden. Iscenesættelsen af Geir Sveaass er mildest talt forsvindende minimal. Scenografien – en læderstol, et lærred, scenetæpper og et komplementerende lysdesign – er, omend æstetisk lækkert og materialemæssigt tiltalende, ganske uden fornemmelse for det univers, som skuespillerne arbejder i. Lyddesignet – noget technolounge-musik som ‘pausemusik’ imellem scenerne og nogle bestialske, udefinerbare og umanérligt høje lyde i udvalgte situationer – er pænt sagt afsporet fra såvel dramatikken som det visuelle udtryk. Kostumerne – de voksne i ‘overklasseakademikertøj’ og teenageren i sort ‘hipsterhættetrøjetøj’ – er forudsigeligt, retningsløst og kedeligt.
På programmet ser vi Geir Sveaass som forestillingens instruktør og Karin Gille som scenograf – og ikke flere foruden de medvirkende. Hvem, der har stået for lyddesignet i mangel på en lyddesigner, vides ikke, men noget tyder det på, at alt teknisk – både visuelt og auditivt – er designet af Karin Gille i samarbejde med Geir Sveaass. Det kunne forklare, hvorfor lyddesignet bærer scenografiens æstetik mere end forestillingens vision, og samtidig modarbejder kostumernes æstetik. Det kunne også forklare, hvorfor lyden går lodret imod replikkerne, og hvorfor kostumerne går lodret imod karaktererne. Men det er ubegribeligt, at to mennesker kan få en så forholdvis lille produktion og et så forholdsvist klart manuskript til stikke i så mange forskellige og uforståelige retninger. Ansvaret er naturligvis iscenesætterens.
Foto: Morten Fauerby
Forestillingens klare plusser er manuskriptets forløb og replikbrug – herunder den danske oversættelse. Skuespillerne formår desuden at levere ganske mange af de komiske replikker således, at det lykkes dem at underholde publikum indimellem. Men “Malaga” er desværre en forestilling, der gør 65 minutter til meget lang tid.
Forestillingen er Svalegangens sidste turnéforestilling, efter at det for knap halvandet år siden blev kendt for pressen, at Svalegangen ikke længere ville modtage turnéstøtte fra Projektstøtteudvalget for Scenekunst. Det fik teatrets direktør, Per Smedegaard, til at meddele, at Teatret Svalegangens succesfulde turnévirksomhed ikke kunne løbe rundt uden den støtte, og at teatret derfor kun ville sende to forestillinger på turné i sæson 2015/2016 og derefter lukke teatrets turnéprofil. Når “Malaga” således afslutter teatrets turnévirksomhed som en forestilling, hvor lyddesigner, lysdesigner og kostumier tilsyneladende er sparet væk, hvor den dramaturgiske bistand tilsyneladende er nedprioriteret, og hvor prøveforløbet for skuespillerne og instruktøren tilsyneladende er 2-3 uger for kort, så er det måske ikke et tilfælde. Måske er det Svalegangens og Per Smedegaards afsked til 13 års solid projektstøtte til Svalegangens turnévirksomhed med hilsen om, at teater ikke kan laves støtteløst. Det er selvfølgelig kun gisninger.
“Malaga” spiller på Teatret Svalegangen til den 18. marts 2016 og tager herefter på turné.
Manuskript: Lukas Bärfuss | Iscenesættelse: Geir Sveaass | Medvirkende: Camilla Gjelstrup, Holger Østergaard og Niclas Vessel Kølpin | Scenografi: Karin Gille | Oversættelse: Kristian Erhardsen
Del med dit netværk
