ANMELDELSE: Manifest for skrøbelige autoriteter, Aarhus Teater

Et både underholdende og udfordrende mustsee

Aarhus Teaters nye husdramatiker giver samtidens yngre generationer en stemme med ”Manifest for skrøbelige autoriteter”.

★★★★★★

»Jeg vågner helt vildt smuk. Der er bare ikke nogen, der ser det. Og så bliver jeg bare grimmere og grimmere i løbet af dagen.«

Sådan lyder én af replikkerne i Aarhus Teaters nye husdramatiker Nanna Cecilie Bangs forestilling ”Manifest for skrøbelige autoriteter”. I en fuldkommen pink scenografi af husscenografen lægger tre unge, kvindelige skuespillere krop til replikkerne.

Men replikkerne lyder ikke som replikker. Teksten er skrevet som en ordstrøm, der mere eller mindre elegant sætter ord på de tanker og følelser, der hører til tidens unge kvinder. Forestillingen beskriver samtidig en ungdomskultur præget af onenightstands og en helt grundlæggende følelse af ensomhed og mindreværd.

I sine tidligere forestillinger ”True.Story” (2017) og ”My heartache brings all the boys to the yard” (2018) har allerede gjort stort indtryk med sin ligefremme stil og sin evne til at balancere imellem humor og ærlighed.

Med ”Manifest for skrøbelige autoriteter” er hun gået videre ned ad den samme sti og rammer hovedet på sømmet i forhold til at give samtidens ungdom og unge voksne en stemme.

Teater for unge voksne

Selv om alting er pink, så er det langtfra pussenusset. Med lyserøde Barbie-prinsessekjoler danser de næsten pornoagtigt til Lizzos hit-sang ”Juice”. Det ene øjeblik er de storsmilende selvkritiske, og det næste øjeblik er de desperat råbende ad publikum.

Og forestillingen er i høj grad relevant for både mænd og kvinder. Dels har der aldrig fandtes gode undskyldninger for ikke at blive klogere på det modsatte køn. Og dels er mange af bekymringerne om livet og følelsen af utilstrækkelighed nok genkendelig for de fleste af os.

”Manifest for skrøbelige autoriteter” er ikke en teatertekst. Det siger splat, og så er vores hemmelige følelser og pinlige tanker stillet til offentligt skue på scenen.

Det kan virke som et overgreb på vores private hjerner. Men det er jo en af teatrets grundsten, at vi skal blive klogere på os selv ved at se virkeligheden gengivet i teatret og gå klogere ud i virkeligheden igen.

Måske vil publikum i de ældre generationer ikke på samme måde kunne spejle sig selv i denne forestilling. Men for alle os, der »bliver grimmere og grimmere i løbet af dagen«, er den et både underholdende og udfordrende must-see.

Og på den måde ser det ud til, at fortsætter sin succes med at skabe vedkommende teater for de yngre generationer med sin ansættelse af som teatrets husdramatiker.


Tekst og iscenesættelse: | Medvirkende: , og | Scenografi: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del med dit netværk