ANMELDELSE: En guide til en (lidt) lysere fremtid, Nørrebro Teater

Endnu en fremragende tekst af Nanna Cecilie Bang

sætter ord på vores bekymringer og tanker i “En guide til en (lidt) lysere fremtid”, der forsøger at finde lyset i mørket.

★★★★★☆

Der er nok at bekymre sig om i disse år. Med en pandemi i frisk erindring, krige og makropolitiske konflikter på kontinentet, uforudsigelige supermagter både i øst og i vest, naturkatastrofer og vejrrekorder på stribe, samt øget fokus på kriminalitet og sikkerhedstrusler i medierne, så skal man ikke lede længe efter noget at ligge søvnløs over.

Og det er hér, Nanna Cecilie Bangs nye forestilling “En guide til en (lidt) lysere fremtid” begynder. Det dramatiske udgangspunkt er allerede etableret i verden uden for teatret. Forestillingen starter efter point of no return på berettermodellen, som det bliver beskrevet i prologen. Herfra er det altså bare om at prøve at finde den lykkelige slutning.

Det gør de otte medvirkende ved at forsøge at forestille sig noget godt. En brise for eksempel. Og en rapsmark. Men det er sørme svært at få øje på det lyse, og de otte karakterer skal kæmpe gevaldigt for at få formuleret en tanke, der kan tage opmærksomheden væk fra meningsløsheden og dødsangsten.

er en mester til at beskrive, hvordan jeg har det. Og jeg siger “jeg”, fordi vi i bund og grund ikke ved, hvad andre folk går rundt og føler. Men for mig personligt har det været sådan med de fleste forestillinger, som har skrevet, at mine inderste følelser og tanker har været én-til-én genkendelige i hendes tekster. Det samme er tilfældet her. Og det virker ikke, som om mørket i forestillingen preller af på resten af publikum i salen på .

Det er dét, der gør til tidens absolut mest interessante dramatiker. Og i “En guide til en (lidt) lysere fremtid” fanger hun ikke blot en tidsånd, men en hel folkestemning.

På scenen bliver hendes ord bragt til live af otte skuespillere og en musiker. Lidt a la “Livstidsgæsterne” af Line Knutzon på Betty Nansen Teatret spiller de ikke navngivne roller, men udgør tilsammen facetter af et menneske – eller nok nærmere arketyper af alle mennesker. Fra den følsomme og forsigtige type hos til den faktasindede type hos . Fra Kitt Maiken Mortensens desparate husmoder til Johannes Lilleøres hudsultne singlefyr.

Scenerne ledsages af en række sange, som er skrevet af , og som fremføres på scenen af de medvirkende og musiker . Det er aldeles stemningsfulde melodier, der passer fortrinligt ind i Nanna Cecilie Bangs tone, og som samtidigt emmer af . Og især og efterlader gode indtryk som sangere i forestillingen.

Som helhed har “En guide til en (lidt) lysere fremtid” i sagens natur en hel del mørke i sig, hvilket heldigvis blødes op af hyggerligere farver, konfetti og sæbebobler, samt masser af humor. Men iscenesættelsen får desværre aldrig revet sig helt fri af den tunge energi, og vi savner derfor mere af de kontraster, vi kun ser antydninger af. Samtidig har man ikke rigtig formået at integrere musikken, så sangene ender med at ligge lidt underligt som mellemlagspapir imellem scenerne.

Forestillingen begynder med at forberede os på, at den ikke kommer til at ændre noget som helst. Det er også rigtigt. Vores bekymringer er de samme efter forestillingen, som de var før. Men blot dét, at de bliver sagt højt i en teatersal, og vi sidder nogle hundreder af mennesker sammen og forholder os til det samtidigt, gør alligevel byrden lidt lettere at bære. Og dét er en styrke, som den levende scenekunst stadig har helt for sig selv.

“En guide til en (lidt) lysere fremtid” spiller på i København til den 20. april 2024.


Dramatiker: | Koncept og iscenesættelse: Komponist: Medvirkende: , , , , , , og | Musiker: Scenografi og kostumedesign: Mie Riis | Musikalsk arrangement og lyddesign: Lysdesign: | Koreografi: Produceret af:

Del med dit netværk