Hyldestmusicalen “Margrethe” savner drama og nuancer

De kongelige kriser bliver enten bagatelliseret eller ignoreret i den tre timer lange glorificering af Dronningen i musicalen ”Margrethe”.

★★★☆☆☆

Vi begynder i besættelsestiden i musicalen ”Margrethe” om H.M. Dronningen. Vi hører lyden af de gamle propelfly, som vi ofte associerer med den 9. april 1940, og vi hører en ouverture med referencer til ”Der er et yndigt land” i en sørgelig mol-toneart. Syv dage senere bliver Prinsesse Margrethe født, og på Amalienborg Slotsplads samler folket sig og synger om ”et glimt af lys i den mørke tid”.

Og sådan bliver hun så fremstillet igennem de følgende tre timers hyldestmusical, der tygger sig igennem 80 års danmarkshistorie med skiftende politikere og bevægelser. Mange af de interne kriser i Kongehuset, som vi i forvejen kender til, er ikke nævnt med et ord, og de få, der er med, bliver kun overfladisk og helt ukritisk berørt. Ingens skyld. Hurtigt videre.

Prins Henriks utilfredshed med sin position bliver beskrevet som et lille udfald, der blev overstået på en eftermiddag, fordi Dronning Margrethe kom med en vittig bemærkning, og så var titlen som Prinsgemal accepteret. Og Kronprins Frederik ligefrem takker sin mor for at have været fraværende som forælder.

Dronningens største krise i musicalen er, at hun ikke kan finde sin lykkebringende broche, før hun skal ud at vinke på balkonen.

Nå ja, nu er der jo ikke noget galt i at ville hylde nogen. Og en musical behøver heller ikke at være kritisk. Måske tværtimod. Men hvad er hæder værd, hvis den ikke har hold i virkeligheden? Hvad er et portræt værd, hvis det kun er malet med én farve? Musicalen ”Margrethe” glorificerer i stedet for at fortælle, og teater uden fortælling er definitivt uinteressant.

Når det er sagt, så er der også meget godt i musicalen, som er værd at hæfte sig ved. Mest af alt er formidabel i rollen som Margrethe, som hun gestalter vellignende uden at karikere eller parodiere, mens der stadig er masser af i både karakteren og hendes sang. Og dét kan man ikke få nok af.

Både Dronning Margrethe og Prins Henrik spilles i flere aldre af forskellige skuespillere, hvilket de alle forløser glimrende. Men det er som den ældre prinsgemal, der gør størst indtryk og leverer et af de mest rørende øjeblikke i musicalen.

Særligt fremtrædende er også i en blød og varm figur som Kong Frederik IX, ligesom dygtigt formidler rollen som Dronning Ingrid. har en særlig evne til at skabe karakterer, som man ikke kan få øjnene væk fra, og det gør han også her, hvad enten det er som kabinetssekretær, radikal politiker eller kameramand under nytårstalen.

Rent musikalsk er ”Margrethe” ganske godt komponeret af musicaltrioen Høg, Aagaard og Svanekier, som synes at dyrke et musicaludtryk, vi kender fra 1980'er-musicals som ”Chess”, ”Cats” og ”Les Misérables”. Til gengæld er teksterne og manuskriptet, der er skrevet af de samme tre, ikke værd at skrive hjem om. Men vi lever med de platte rim og de løjerlige replikker, så længe musikken spiller.

Musicalen ”Margrethe” henvender sig ikke overraskende til royalisterne, der står i sol og regn med blafrende flag, hver gang der fejres fødselsdag eller regentjubilæum i Kongehuset. Men er man til musicals og drama, så er der for lidt at komme efter.

Forestillingen spiller i København til den 13. august 2023, i Odense til den 28. august 2023 og i Aarhus til den 10. september 2023.


Musik og tekst: , og Iscenesættelse: Dirigent: Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , m.fl. | Scenografisk koncept: Kostumedesign: Koreografi: Orkestrering: | Vokalarrangementer: | Lysdesign: Tim Mitchell | Lyddesign: | Produceret af: Musicals

Del dette indlæg