Forelskelsesfuld “Maskerade” hos Grønnegårds Teatret

Ungdomsforelskelse og generationsopgør hyldes i Grønnegårds Teatrets moderne og konceptstærke opsætning af Ludvig Holbergs ”Maskerade”.

★★★★★☆

Ludvig Holberg skrev komedien ”Maskerade” i 1724. Samme år blev maskerader forbudt, fordi disse fester mentes at føre til usømmelighed og hasardspil. Komedien synes dog ikke at være nogen kritik af de vilde fester, men tværtimod en hyldest til den stormende forelskelse, der ikke tager hensyn til rang og stand, samt til ungdommens opgør med gamle sæder og skikke.

Den konservative patriark, Jeronimus, har arrangeret en forlovelse imellem sin søn, Leander, og en ung kvinde ved navn Leonora. Men før de to forlovede møder hinanden, forelsker de sig hver især i en maskeklædt fremmed til maskeraden, og nu nægter de begge at lade sig gifte med andre end dén, de har tabt deres hjerte til. De vil hellere dø, end at føje deres forældre. I sidste øjeblik løser knuden sig dog, da det viser sig, at det netop er Leonora, som Leander har forelsket sig i, og omvendt.

I opsætningen hos Grønnegårds Teatret, der spiller udendørs i Odd Fellow Palæets Have i København, har scenograf Steffen Aarfing placeret et stort æble midt i den grå scenografi som et overdimensioneret symbol på syndefaldet, hvor de maskeklædte fristelser strømmer ud fra. Imens er Patrick Baurichters veltalende tjenestekarl Henrik den vilde og kåde ungdoms forsvarer, når han argumenterer for livsnydelse af enhver art.

Selvom forestillingen er moderniseret – særligt med indlagt musik på blandt andet elguitar – så læner tonen i replikkerne sig op ad det originale sprog, og kostumerne er inspireret af 1700-tallets mode. I kostumerne ser vi også et par kærlige hilsner til den italienske commedia dell’arte, hvor komedietraditionen kommer fra. Eksempelvis er tjenestefolkene Henrik og Pernille klædt i tøj med lapper, som vi kender det fra Harlekin og Columbine, og gårdsknægten Arv er klædt i hvidt og med pudder i ansigtet, så han på flere måder minder os om Pjerrot.

Der er med andre ord tale om en særdeles gennemtænkt iscenesættelse af instruktør Charlotte Munksø, der formår at skabe en komedie, der både kommunikerer og underholder. Dette især i kraft af de medvirkendes præstationer, hvor Patrick Baurichter er forestillingens store hit og publikums klare favorit.

Som den gamle Jeronimus er Morten Suurballe skræmmende intens, når han brummer sine replikker ud, mens han bevæger sig langsomt rundt på scenen med sin stok, hvorfra pryglene tilsyneladende ligger lige under overfladen. Og som Leonarda (en kvindelig version af Leonoras far, Leonard) er Anette Støvelbæk herligt vægelsindet, når hun på én gang både er for og imod maskerader.

Mathias Flint er vidunderlig som Arv, når han sidder og lytter opmærksom til Henriks fortællinger, og når han – selvom han er den dummeste og lavest rangerende af rollerne – synes at være den eneste, der begriber virkeligheden. Og som de unge elskende, Leonora og Leander, er Laura Skjoldborg og Lukas Toya herligt patosfyldte og kompromisløse i deres møde med kærligheden.

I det hele taget er Grønnegårds Teatrets opsætning af ”Maskerade” aldeles vellykket på skuespillerfronten, og som opsætning er den konceptstærk, moderne og ganske underholdende.

Forestillingen spiller i Odd Fellow Palæets Have i København til den 27. august 2022.

Dramatiker: Ludvig Holberg | Bearbejdelse og iscenesættelse: Charlotte Munksø | Medvirkende: Anette Støvelbæk, Morten Suurballe, Christiane Gjellerup Koch, Laura Skjoldborg, Camilla Lau, Patrick Baurichter, Lukas Toya og Mathias Flint | Musik: Kevin Eagle Oliver | Scenografi: Steffen Aarfing | Kostumedesign: Marie í Dali | Produceret af: Grønnegårds Teatret

Del med dit netværk