Topprofessionelle børn i Det Kgl. Teaters ”Matilda the Musical”
Det Kongelige Teater udfordrer hverken publikum eller musicalgenren, men de tilfører alligevel et kvalitetslag til ”Matilda the Musical”.
★★★★☆☆
Den forhenværende kulturminister Joy Mogensen satte i efteråret 2020 fornyet fut under en gammel og uendelig debat, da hun foreslog, at der skulle være plads til flere musicals i Det Kongelige Teaters repertoire.
Skal dét teater, der i forvejen får omtrent halvdelen af hele landets samlede teaterstøtte, også have lov at konkurrere på det kommercielle teatermarked med den mest populære teatergenre, spurgte nogle. Andre pegede på nationalscenens forpligtelse til også at være tilgængelig for dem, der ikke er vant til scenekunst.
”Matilda the Musical” havde allerede haft premiere i 2019 på Malmö Opera, som Det Kongelige Teater har produceret musicalen sammen med. Vi har også for nyligt set en operasunget udgave af musicalen ”Sweeney Todd” i Operaen. Spørgsmålet er altså ikke, om nationalscenen må spille musicals eller ej, men nærmere under hvilke rammer det skal foregå.
Aftalen endte med en noget kafkask formuleret klausul. Blandt andet skal Det Kongelige Teater producere værkerne på en måde, som private teatre ikke ville kunne.
Og ”Matilda the Musical” er et godt eksempel på, at Det Kongelige Teater kan tilføre en traditionel musical et ekstra lag af kvalitet. De mange børneskuespillere på scenen – både i ensemblet, i større biroller og i den altoverskyggende titelrolle – er nemlig vanvittigt begavede og velindstuderede.
Særligt i koreografierne er det svært at se forskel på 10-årige rollinger og de professionelle performere, som de danser sammen med. Og det er bestemt ikke, fordi koreografen Miles Hoare har gjort det nemt for dem. Det kan næppe have været en fritidssyssel for de små at nå til så formidabelt et resultat. Og ikke mange andre end Det Kongelige Teater har resurserne til den slags skoling.
Også blandt de voksne skuespillere, herunder især Amalie Dollerup som Matildas kærlige skolelærer, Frøken Honey, og Mads Rømer Brolin-Tani som den uhyrlige rektor Agatha Trunchbull, er overordentligt velspillende.
Anette Heick og Rasmus Botoft slår sig løs i regulært slapstick comedy som Matildas taberforældre, ligesom Jeff Schjerlund gør den enfoldige storebror Michael både barnlig og bedårende i al sin tåbelighed. Og Ulla Henningsens bibliotekar, Frøken Phelps, der er afhængig af Matildas medrivende fortællinger, bliver en både spændende og nuanceret karakter.
Roald Dahls historie om vidunderbarnet Matilda er også vældig interessant. Desværre bliver musical-versionen både for lang og for rodet. Der er for mange sidehistorier, der ikke siger os et muk, og for mange krøller på fortællingen. Først efter 2,5 time når vi til klimakset, der til forveksling ligner en længe ventet slutning, men så kommer der et mafia-plottvist på en ekstra halv time.
At musikken nok er blandt det mest banale, som Gamle Scene på Kgs. Nytorv har lagt vægge til, kan vi leve med. Mozart, hvis portræt sidder i ornamentet på balkonen og stirrer ned imod scenen, ville nok have haft sværere ved at vende det døve øre til. Men ”Matilda the Musical” skal ikke udfordre os kunstnerisk. Den skal vist bare underholde os, og det gør den så.
Forestillingen spiller på Gamle Scene i København til den 27. februar 2022.
Forfatter: Roald Dahl | Manuskript: Dennis Kelly | Musik og sangtekster: Tim Minchin | Oversættelse: Marie Degener Troelsen | Orkestrering og ekstra musik: Chris Nightingale | Iscenesættelse: Elisabeth Linton | Medvirkende: Annette Heick, Rasmus Botoft, Jeff Schjerlund, Ulla Henningsen, Amalie Dollerup, Mads Rømer Brolin-Tani, Morten Kjeldgaard, Joachim Knop m.fl. | Kapelmester: Johan Bergman | Koreografi: Miles Hoare | Scenografi og videodesign: Palle Steen Christensen | Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen | Lysdesign: Ulrik Gad | Lyddesign: Avgoustos Psillas | Musikalsk ansvarlig: Joakim Hallin | Produceret af: Det Kongelige Teater