Topprofessionelle børn i Det Kgl. Teaters ”Matilda the Musical”

udfordrer hverken publikum eller musicalgenren, men de tilfører alligevel et kvalitetslag til ”Matilda the Musical”.

★★★★☆☆

Den forhenværende kulturminister satte i efteråret 2020 fornyet fut under en gammel og uendelig debat, da hun foreslog, at der skulle være plads til flere musicals i Det Kongelige Teaters repertoire.

Skal dét teater, der i forvejen får omtrent halvdelen af hele landets samlede teaterstøtte, også have lov at konkurrere på det kommercielle teatermarked med den mest populære teatergenre, spurgte nogle. Andre pegede på nationalscenens forpligtelse til også at være tilgængelig for dem, der ikke er vant til scenekunst.

”Matilda the Musical” havde allerede haft premiere i 2019 på Malmö Opera, som har produceret musicalen sammen med. Vi har også for nyligt set en operasunget udgave af musicalen ”Sweeney Todd” i Operaen. Spørgsmålet er altså ikke, om nationalscenen må spille musicals eller ej, men nærmere under hvilke rammer det skal foregå.

Aftalen endte med en noget kafkask formuleret klausul. Blandt andet skal producere værkerne på en måde, som private teatre ikke ville kunne.

Matilda the Musical - Det Kongelige Teater
, Jeff Schjerlund og . Foto: Miklos Szabo

Og ”Matilda the Musical” er et godt eksempel på, at kan tilføre en traditionel musical et ekstra lag af kvalitet. De mange børneskuespillere på scenen – både i ensemblet, i større biroller og i den altoverskyggende titelrolle – er nemlig vanvittigt begavede og velindstuderede.

Særligt i koreografierne er det svært at se forskel på 10-årige rollinger og de professionelle performere, som de danser sammen med. Og det er bestemt ikke, fordi koreografen har gjort det nemt for dem. Det kan næppe have været en fritidssyssel for de små at nå til så formidabelt et resultat. Og ikke mange andre end har resurserne til den slags skoling.

Også blandt de voksne skuespillere, herunder især som Matildas kærlige skolelærer, Frøken Honey, og som den uhyrlige rektor Agatha Trunchbull, er overordentligt velspillende.

Matilda the Musical - Det Kongelige Teater
og . Foto: Miklos Szabo

Anette Heick og slår sig løs i regulært slapstick comedy som Matildas taberforældre, ligesom Jeff Schjerlund gør den enfoldige storebror Michael både barnlig og bedårende i al sin tåbelighed. Og Ulla Henningsens bibliotekar, Frøken Phelps, der er afhængig af Matildas medrivende fortællinger, bliver en både spændende og nuanceret karakter.

Roald Dahls historie om vidunderbarnet Matilda er også vældig interessant. Desværre bliver musical-versionen både for lang og for rodet. Der er for mange sidehistorier, der ikke siger os et muk, og for mange krøller på fortællingen. Først efter 2,5 time når vi til klimakset, der til forveksling ligner en længe ventet slutning, men så kommer der et mafia-plottvist på en ekstra halv time.

At musikken nok er blandt det mest banale, som Gamle Scene på Kgs. Nytorv har lagt vægge til, kan vi leve med. Mozart, hvis portræt sidder i ornamentet på balkonen og stirrer ned imod scenen, ville nok have haft sværere ved at vende det døve øre til. Men ”Matilda the Musical” skal ikke udfordre os kunstnerisk. Den skal vist bare underholde os, og det gør den så.

Forestillingen spiller på Gamle Scene i København til den 27. februar 2022.


Forfatter: Roald Dahl | Manuskript: Dennis Kelly | Musik og sangtekster: Tim Minchin | Oversættelse: Marie Degener Troelsen | Orkestrering og ekstra musik: Chris Nightingale | Iscenesættelse:  | Medvirkende: , , Jeff Schjerlund, , , , , m.fl. | Kapelmester:  | Koreografi:  | Scenografi og videodesign:  | Kostumedesign:  | Lysdesign:  | Lyddesign:  | Musikalsk ansvarlig:  | Produceret af:

Del dette indlæg