ANMELDELSE: Menstrup Revyen 2021

Vi smiler med velbehag ad årets Menstrup Revyen

Dette års byder på masser af gode kvaliteter, men revyen har brug for, at der bliver taget et stilmæssigt konsekvent valg.

★★★★☆☆

er måske ikke dén revy, hvor vi sidder og klasker os allermest på lårene af grin. Det skyldes dels en samling tekster, som trods deres absurde og finurlige udtryk, ikke er tætpakket med pointer, og dels er revyen sammensat af meget andet, end klassiske sketches, der skal få latteren til at rulle i festsalen på Menstrup Kro.

Til gengæld har revyen mange andre kvaliteter, som gør den til en både seværdig og unik nål på revylandkortet. Ikke mindst har den i år fået et ordentligt skvæt af, hvad man vel bedst kan beskrive som Monty Python-humor. Flere numre flirter med det crazykomiske a la Kellerdirk, og på storskærm ser vi imellem numrene nogle korte, animerede videobidder, som kunne være taget direkte fra “Monty Python’s Flying Circus”.

Derudover er revyen begavet med et overordentlig velspillende tremandsorkester under ledelse af , der fornemt både akkompagnerer revynumrene og indstikker små, velvalgte sanguddrag imellem numrene. Igen i år bidrager Jeff Schjerlund med en stor vokalkapacitet på scenen – og i denne sæson bliver han flankeret af , som også imponerer som sanger.

Ellers er vokalpræstationerne ikke imponerende, men de medvirkende bliver på den anden side heller ikke presset til mere, end de i det store hele kan bære som sangere. Enkelte steder vælger man at recitere sangteksterne i stedet for at synge dem, og det er måske også det bedste alternativ. Dog mærker vi i det ellers udmærkede medley med sange af TV-2 – i anledning af bandets 40-års jubilæum – at visse numre desværre ikke kommer til sin ret.

Vi sidder altså ikke og skraldgriner, men vi smiler. Både over den gode stemning og de syrede idéer. Og ikke mindst over, hvordan de to instruktører, og , har fået sammensat revyens meget varierede numre – af meget svingende kvalitet – så vi kommer igennem forestillingen på den bedst mulige måde.

En revy med potentiale

er tilsyneladende i sit es i Menstrup Revyens absurd-groteske stil, som han fornemt slår an med sin forhutlede Jørgen, der efter den seneste revy fik skåret tungen ud og blev kastet i gylletanken, fordi han havde glemt at slukke sin telefon. står også for nogle af revyens tekster, hvor han ikke har holdt igen med absurditeterne.

Jeff Schjerlund er som nævnt en udmærket sanger, men har også gode og alsidige evner som revyskuespiller – både i de skøre og skæve karakterer og de mere klassiske roller. Som revyens koreograf får han også skabt show-stemning hist og pist med de danseben, der nu engang sidder på dette års revyhold.

Det er ret unikt – og modigt – at præsentere hele to revydebutanter i samme sæson, men hverken eller lader sig mærke med den begrænsede erfaring. De leverer begge mindeværdige øjeblikke og karakterer til revyen, som vidner om talent for de karikerede stereotyper. Måske får de begge lidt flere tangenter at spille på, hvis de i de kommende sæsoner møder de passende udfordringer.

Menstrup Revyens frontperson og kunstneriske leder, , imponerer især i de stille numre, hvor vi får lov at se hans følsomme sider. Det gælder både i rollen som festtaler til den kombinerede altmuligfest, der akkumulerer alle de coronaaflyste fester, og i rollen som den sidste mink i Europa, som mindes sin nu gassede og afpelsede familie, da han optræder i tv-programmet “Her er dit liv”.

formår både at være solist, ensemble og vært, og det kendetegner en god frontfigur i en revy. Der er heller ingen tvivl om, at han som kunstnerisk leder har ambitioner for revyen.

Men én af revyens svagheder er også, at den stilmæssigt vakler imellem klassisk revystil, crazykomisk Monty Python-humor og varietéshow. Og hvis revyen for alvor skal lykkes – og måske endda markere sig nationalt – bliver Søgaard nødt til at træffe et stilvalg, som bliver dyrket 100 procent. Evnerne er til stede i Menstrup, så der skal bare rettes ind.

spiller på Menstrup Kro til den 6. november 2021.


Tekst og musik:Iscenesættelse: og | Kapelmester: | Medvirkende: , , Jeff Scherlund, og | Scenografi: | Lysdesign:  | Lyddesign: | Produceret af:

Del med dit netværk